DrejerlaugetKjøbenhavn

H ISTOR IE .

1652

—

1700

ei\ var Liv blandt de kjøbenhavnske Drejere i Begyndelsen af

Halvtredserne i det syttende Aarhundrede. De vare indgaaede

til Kongelig Majestæt med Klage over, at man ikke respekterede deres

Profession, og de fulgte derved med i en almindelig Bevægelse, hvor

under hvert Fag søgte at skærme sig og sit og at faa

Privilegium

paa at forfærdige de Arbejder, som ansaaes for at høre under det be

stemte Haandværk, hvorom Talen var. Drejerne opnaaede, hvad de

ønskede. 17de December 1651 satte Frederik den Tredie sit Navn

under Aktstykket. Kongen gjorde derved alle vitterligt, at efftersom

samptlige dreyere, boendis her udi vor Kiøbstad Kiøbenhaffn, hos os

underdanigst lader andrage og beretter, at dennem til største Skade

og affbrech af adskillige, som andre Handtverclier bruger og deris

dog iche lært, udi forbemeldte dreyerhandtverch skal skee indpas,

med underdanigst begiering, at saadant dennem til bedste hereffter

maatte hindris och forbiudes, da liaflue vi paa forskreffne dreyeres

underdanigste ansøgning og begiering naadigst for got anset at for

ordne og paabiude saa och hermed forordner och paabiuder,

at herejfter ingen, som forbemeldte dreyerhandtverh hos mestere

iche lert eller och anden lmndtverch veed och bruger huoraff de sig

nere Kand, maa her udi bemeldte vor kiøbstad Kiøbenhaffn, indtil

anden Anordning skeer, bruge forbemeldte Handtverch eller och for

andre der udi arbeide.

Det tilføjes, som Sædvane var, at dog skall ingen hermed for-

meent vere at giøre for sig selff och til sin egen behoff liuis hannem

løster, og det bestemmes, at til Gjengjæld for Privilegiet skulle Drejerne

giøre got ustraffeligt arbeide och det for saa billig priis til huem

det beliøffuer, at selge och afhende, at ingen sig med billighed der-

ofTuer kand haffue at besverge.

Under og før de Henvendelser til Regeringen, som nødvendig