DrejerlaugetKjøbenhavn

derpaa. Naar han lader sig forlyde med, at vi ville aftvinge ham en Sum Penge til

hans Ruin, saa »siger han derudi sin Uvillie och sparer sin Sandhed«, thi da han

forrige Gang var her paa Raadstuen, spurgte Præsidenten, hvad han (Peder Hansen)

skulde give for at komme i Lauget, og vi svarede da, at han skulde yde tolv Slet-

daler Mønt, hvilket den højgunstige Magistrat erklærede for lovligt og billigt. Tilmed

tilbød Hr. Præsidenten at ville forstrække ham med disse Penge for at alt kunde

komme i Orden, men da han mærkede det, sagde han, at vi ikke vilde have ham i

Laug med os for den ringe Penges Skyld, men for at han kunde gjøre sin Pligt

sammen med os, naar det bliver Lauget paalagt at contribuere til Kongelig Majestæt.

Da han maa udle os Andre, formode vi i underdanig Ydmyghed, at Magistratens Dom

nu, da vi have faaet vore Laugsartikler konfirmerede, maa efterleves og hans Værktøj

fratages ham og hans Værksted nedbrydes . . . . etc.

Herpaa svarer

Peder Hansen

om trent saaledes:

Jeg fattige Mand, Borger og Bendrejer heri Staden er højlig foraarsaget Eders

Høj- og Velvisheder med denne min underdanigste Supplikation at bemøde og klagelig

at tilkjendegive, hvorledes Peder Jørgensen Underfoged den 17de August paa Rettens

Vegne har været i mit Hus med en Raadstuedom, som skal være 6 Aar gammel at

jeg skal give mig ind i Drejer Lauget. Han udvikler derpaa, at han ikke er Rokke

eller Blokkedrejer men en Bendrejer, »som iche er af deris Handtverch eller de for-

staaer«. Jeg har været Borger heri Staden i 8 Aar, efter Magistratens Tilladelse, er

næret mig ærlig og har svaret de mig paabudte Contributioner og Vagt som en ærlig

Borger. Jeg vil da spørge af hvilke Aarsager de vil tvinge mig ind i deres Rokkedrejer

Laug. Hvad har jeg med dem at bestille. Skal jeg give dem en Sum Penge og vorde

en fattig Mand. Vil den gunstige Øvrighed ikke lade mig bo heri Staden som Ren-

drejer, da faar jeg bede om Orlov, thi jeg vil eller kan ingenlunde være i deres Laug.

Alt mit Redskab er nu forseglet, og jeg maa i egen Person to Gange om Ugen være

paa Vagten. Vil man da endelig have mig~ruineret. Magistraten kan ikke ville være

Drejerne til Villie og ruinere mig . . . . etc.

Dommen lød paa, at da Peder Hansen Bendrejer ikke havde

efterkommet Paabudet af 1672, havde han

»sig udi Dreyer Lauget

strax at indgifue

och de allernaadigste privilegier Dreyer Lauget gifune

at efterlefue som vedbør«.

Saaledes lød Ordene, men Dommen af 1678 frugtede ikke mere

end den af 1672. Peder Hansen blev aldrig indskreven som Laugs-

broder.

KONTRAKT MED STOLEMAGERNE.

I den første Halvdel af Halvfjerdserne maa der have været ført

Forhandlinger med Stolemagerne. Der var forud saadanne i Lauget,

om kun Enkelte eller Flere kan ikke konstateres, men mange var

det vel næppe. Dog vare Grændserne mellem de to Fag aabenbart

svævende. En af Laugets Stiftere,

Peder Pedersen,

kaldes saaledes,

som nævnt i denne Bogs første Afsnit, i Grundtaxten af 1689,

Drejer,

men under en Retssag i 1680 benævnes han i et Indlæg fra Laugets

Side

Stolemager.

En anden af Laugets Stiftere,

Rasmus Christensen,

var afgjort

Stolemager

og nævnes aldrig som andet, og han blev i