DrejerlaugetKjøbenhavn

1674 enstemmig valgt til

Oldermand.

Rasmus Christensen var, efter

det foreliggende at dømme, en særdeles energisk Mand, som paa for

skellig Maade tog kraftig fat i Laugets Anliggender, som holdt stærkt

fast ved Faget og gik strængt frem mod Fuskere. I hans Older-

mandstid indmeldtes der, i 1675, sex nye Medlemmer i Lauget, som

alle

vare

Stolemagere.

Dernæst bliver der den 16de April det nævnte

Aar sluttet en, tildels mod Snedkerne rettet, Kontrakt mellem »samt

lige Stoelmagere her udi dend Kongl. Residentz stadt Kiøbenhafn« og

Drejerlauget, hvilket Dokument eller vel egentlig kun en Kopi deraf

lindes i Laugets Arkiv. Drejerne forpligte sig ved denne Kontrakt

til ikke at dreje for nogen

Snedker,

som vil gjøre Stole, der skal

overtrækkes »med Læder eller andet Tøy«, til ikke at holde Stole

magersvende og »forbyde«

Snedkerne

det og til at forhindre, at

Stole indføres »til Lands og Vands«. Stolemagerne paa deres Side

forpligte sig til ikke at lave grønne . . . (Ordet utydeligt), til ikke at

sætte Stole ud, undtagen ved deres egen Bopæl, til ikke at holde

mere end en Svend og en Dreng og endelig til ikke at give »nogen

Arbejde uden dend som hafuer lærdt Stoelmager Handtwerk som be

visligt er«. Begge Parter love at fordrive Bønhaserne, og Stolemageren

faar ved sin Død samme Rettigheder som Drejeren, ligesom hans

»Kvinder og Børn« skulle nyde samme Rettigheder som Drejerens.

BEHANDLINGEN AF EN „BØNHAS".

Samme Aar denne Kontrakt blev sluttet, blev der fra de for

enede Drejeres og Stolemageres Side holdt Justits overfor en »Fusker

og Bønhas«, saaledes som fremgaar af Dommen i en om Efteraaret

afgjort Retssag, der giver et interessant Billede af hin Tids Forhold.

Sagen var anlagt af »ærlig og velagtet Mand

Gregorius Mans,

Dreyer«,

mod »ærlig og forstandig Mand

Rasmus Christensen,

Dreyer, Oldermand

for Dreyerlauget for fratagen Arbejde at svare og igien at levere eller

derover Dom at lide«.

Af Parternes Indlæg et Referat (Ortografien ændret):

Gregorius Mans indleder med at sige, at af højst nødvendig Aarsag er en fattig

Mand, Borger og Indvaaner i Kjøbenhavn, foraarsaget at indstævne Drejernes Older

mand. Under hans (Gregorius’) Fraværelse er han tilligemed Drejerne og Stolemagerne

indkomne i mit Hus, har visiteret det, opbrudt mit Kammer og borttaget 20 Stole, fire

Forben og en Hammer. Da jeg mødte dem paa Gaden og begjærede mit Gods igjen,

overfaldt de mig pludselig, slog mig blaa og blodig og slog min ene Haand ganske

fordærvet, hvilket jeg lovlig kan bevise, men af hvad Aarsag de har gjort det, ved jeg

ikke, eftersom her ikke har været noget Stoleinagerlaug tilforn, ikke heller har nogen

talt mig til derom, at der et Laug skulde blive oprettet, hvorefter jeg kunde have vidst

mig at rette. Jeg har givet mig an hos Stolemagerne, at hvis et Laug skulde blive op

rettet, vilde jeg give mig derudi og svare Omkostningerne, men de’have afvist mig med