DrejerlaugetKjøbenhavn

begge Sprog. Først ere Artiklerne indførte paa Tysk, derefter paa

Dansk, og det samme gjælder det nævnte Mødereferat. I 1664 har

man begyndt at indføre et Møde, men er stoppet op og har streget

over, i 1661 paa samme Maade, og i 1666 fastsættes en Bøde af 2

Rigsdaler for Mestre, som ikke følger Bestemmelserne med Hensyn

til Svendene. Ved disse sidste Tilførsler er alene benyttet Tysk, hvil

ket Sprog dermed forlades og med dem er udtørnt, hvad Protokollen

bringer for de første 22 Aar af Laugshistorien, skjønt der sikkert

ha r været en særlig Laugsskriver, og i hvert Fald ses det, at der bliver

ansat en saadan, Clemen Nielsen, i 1674, da der anskaffes en ny Proto

kol (se under »Laugsminder)«. Der har imidlertid ikke været Stilstand i

Lauget. I 1668 kom de ny Laugsartikler (se under Laugets Love), og til

dem ha r naturligvis knyttet sig et Arbejde. Dog er det et lidt be

tænkeligt Tegn, at i de 15 Aar fra 1654 til 1669 optoges intet nyt

Medlem i Lauget, men det var jo ganske vist da urolige Tider i Lan

det. De følgende Aar bragte otte nye Medlemmer, hvorpaa der atter

er Standsning i Tilgangen fra 1671 i otte Aar.

I 1672 gjøres et For

søg paa at tvinge en Bendrejer, som ikke ønskede det, ind i Lauget.

Denne Bendrejer hed

Peder Hansen

eller, som han ogsaa alene

kaldtes,

Peder Bendrejer.

Han synes at have været en velstillet Mand,

idet han, som nævnt i foregaaende Afsnit af denne Bog, besad en

Ejendom i Badstuestræde. Dette hindrede ham ikke i at fremstille

sig som »en fattig Mand«, hvilket rigtignok de fleste gjorde paa hin

Tid i enhver Retstrætte. I Virkeligheden »saa lian ned« paa de andre

Drejere. Disse søgte først med det gode at faa ham til at indmelde

sig, men uden Held. Saa gik man til Retten, hvorpaa »Præsident,

Borgemestre og Raadmænd« den 27de Marts 1672 gjorde vitterligt,

at »efterdi Peder Hansen heri Staden nogle Aarstid hafuer været

Borger ocli brugt hans Dreyer Handtwerk, da bør han sig i Dreyer

Lauget indgifue och giøre Laugs Rettighed, efter Recessen som Vedbør,

saafremt han sit Handtwerk erachter at bruge och fortsætte.« Men

Peder Hansen brød sig ikke herom, og da Lauget sex Aar senere har

faaet kgl. Stadfæstelse paa Artiklerne, skrider det paany ind mod

ham, saaledes som det vil fremgaa af det følgende.

Den 29de August 1678 stævner det ham til at efterkomme Dom

men af 1672 eller at ophøre at udføre Drejerarbejde. I Retten frem

lægger Lauget et Indlæg, som her hidsættes i noget moderniseret Stil:

Peder Hansen har, hedder det, ikke villet indmelde sig i Lauget, og vi have da

den 17de August ladet Underfogden besøge hans Hus for at forhindre ham i at ar

bejde og lade hans Værktøj forsegle. Han modtog os med spodske Ord og Gloser og

kaldte os Rokke- og Blokkedrejere, som vi dog formene er et ærligt Haandværk og

Haandtering. Vi maa spørge ham, hvorfor han ikke vil træde i Laug med os. Om

han ved noget uærligt om os, bør han sige til, og der skal da blive tilbørlig svaret