42 / 121
40
I hvert Fald hedder det i »Forliget«, uden at det heri nærmere mo
tiveres, hvorfor dette er vedtaget:
Desforuden er idag (18de Sptb. 1677) besluttet »at de Mestere
af Dreyer eller Stoelmager Handtwerket, (som) efter denne Dag kom
mer i dette Laug
skal sidde nedenfor Stolemagere som nu ere i Lauget
og ey derom efter denne Dag være eller blive nogen u-enighed, og
Stoelmagerne lige Ret med Dreyerne udi Lauget at nyde i hvad Maal
det være kand eller brugelig er hos dem«. Og det tilføjes, at »hvem
herimod giør sættes til Rette efter vores gunstige Øvrigheds Kiendelse.«
Hvad Rasmus Christensen angaar, da havde han iøvrigt i Halvtred
serne, længe før sin Oldermandstid, selv været i Strid med Laugs-
brødrene. Af Restance bogen ses det saaledes, at han 20. Jan. 1656
anden Gang er »gaaet fra os i Lauget« uden at ville indgaa sin Straf,
og det siges ham, at han ikke regnes med til det, uden han har be
talt en særlig Mulkt.
Det omtalte Forlig er et Bilag til den egentlige Klage. I denne skildrer Older
manden for *velædle og velvise Præsident, Borgemestre og Raad«, at Lauget skulde
samles den 15de Maj 1680. Han sendte da Bud til Drevig Kl. 6 om Morgenen og
bød ham at tilsige Lauget til Kl. 3 Eftermiddag. Kl. 12 sendte han atter Bud til ham
og erfarede da, at han var gaaet ud Kl. 8 og ikke vilde tilsige Amtet. Oldermanden
lod da en anden Laugsbroder tilsige Lauget til Kl. 4. Saavidt den Dag. Den 21de
Maj var Amtsbrødrene igjen forsamlede, og Oldermanden foreholdt da Drevig, om
han vilde »give Straf« for sin Modvillighed, men han svarede, »at dersom han gav
derfor Straf nogen Skilling, da gav en Skielm.» Oldermanden forklarer videre, at der
var kommen Bud fra Di'onningens Slot til ham, Oldermanden, at Lauget strax skulde
skaffe fire Dusin Stole, hvilket han lod Stolemagerne vide, at enhver kunde forfærdige
sin Part, hvortil Drevig svarede, at »for det Kiøb vilde hand ingen giøre færdige.«
Han idømtes da en Straf af 4 Rdl., men »Alt sammen forgiæves«, og Oldermanden
maatte sørge for Stolene. Videre var Berendt idømt Straf for »dend Snak, som han
førte til Jørgen Tapetmager, angaaende at Giert Jacobsen skulle have sagt, at Jørgen
Tapetmager« var noget slemt. Videre havde han givet sig i Klammeri med Giert
Jacobsen angaaende en Svend og havde slaaet ham under »Øret baade brun og blaa.«
For disse sidste Forseelser havde Berendt været stævnet for Lauget, og han havde
da sagt, »at hand vilde gifue dem in Alles 2 Rdl.«, men herpaa kunde man ikke gaa
ind, og man beder ham foreholdt hans Trods mod Lauget »baade med Skildsord,
Hug og Slag baade udi een og anden Maade.« Kan Berendt Drevig tales til Rette
»vil Gud Eder derfor belønne.«
Til disse Klagemaal svarer Drevig saaledes (Ortografien moderni
seret) :
Eftersom jeg fattige Haandværksmand og Skatteborger af mine Laugsbrodre,
Oldermand og Bisiddere i Drejerlauget siges og tiltales som den, der imod Laugs-
brødrene skulde have forset sig i Ord og Gjerning, med Slagsmaal og Skjældsord
efter deres Indlægs videre Formælding, saa er overfor deres Ansøgning mit korte og
enfoldige Svar, (at) de Godtfolk i den besværlige Krigstid have saa godt som tvungen
mig fattige Mand til at give mig i deres Laug, hvor over jeg kom i stor Bekostning,
idet jeg først maatte give en Sum Penge til Lauget, og desuden gjøre anden Laugs-
Rettighed, saa jeg endnu derfor sidder i Gjæld og Vidtløftighed hos andre Godtfolk,