41 / 121
39
holde sig for sligt Fuskeri Lauget til Indpas og Afbræk. Han skulde
betale Omkostningerne men for denne Gang ikke miste de fratagne
Ting.
EN STRID INDENFOR LAUGET.
De mange Bødebestemmelser i vSkraaen bleve ret rigeligt benyt
tede og forøgedes desuden af og til med nye Mulktregler. I den ældste
Restancebog meddeles saaledes, at det 25de Februar 1655 er vedtaget,
at Ingen maa tale om en Sag, der en Gang er forligt eller lade Nogen
høre, at han ikke har gjort sit Mesterstykke. Straffen herfor er dog
maadeholden, nemlig 3 $. Saavel i denne Bog som i den Restance
bog, der benyttes fra 1674, er det jævnligt anført, at denne eller hin
Mester er dømt til at »give Straf«, f. Ex.: »Anno 1680 d. 22. August
blef Giert Jacobsen straffet for en Rixdl. for det Klammeri hand
hafde med Stephen Bendtzen Stolemager til nu første Quart. at betale«
eller »Samme Dag blef Jørgen Reinkam straffet for nogle Skieldsord
for 3 $ og skal betalis til første Quartal« eller »Mester Jochum Lux
skal gifue i Straf for den Agtion imoed Christian Brask 2 Rdl« o. s. v.
De to sidste Laugsbrødre, Lux (Lucas) og Brask, laa aabenbart i
stadig Strid, thi senere idømmes Brask Bøder for Fornærmelser mod
Lux. Men der er en Mester, som særlig er paa det sorte Brædt i
disse Aar, Stolemageren
Berendt Drevig.
Han idømmes idelig Bøder.
I Begyndelsen ses han at have betalt Afdrag paa Bøderne, senere
nægter han det og kommer i stærk Strid med Oldermændene
Jens
Christensen
og
Johan Treimann.
Endel af Striden stammer vistnok
fra, at Drevig, der er optaget i Lauget i 1675, da intet ny t Medlem
tilkommer, i fem Aar vedbliver at være den yngste Laugsbroder, og
de denne paahvilende særlige Pligter generer ham. I 1680 kommer
det tii Rettergang. Under denne fremlægges »en Forligelse mellem
Lauget og Berendt Drevig« i Anledning af en Begivenhed i 1679.
Drevig var da kommen i Klammeri med og havde slaaet Oldermanden,
Johan Treimann. Det var besluttet, at denne grove Forseelse for
denne Gang skulde forfades ham , mod at han gav 2 Rdl. i Straf og
bad Oldermanden og Laugsbrødrene om Forladelse.
I Forliget staar derefter nogle Linier, som giver Anledning til
at tro, at Striden med Drevig ha r noget mere bag sig, nemlig at det
er den Modsætning mellem Stolemagere og Drejere, der senere gav
Anledning til haarde Kampe, som begynder at bryde ud. Den Om
stændighed, at Drevig var Stolemager, medens Oldermændene i disse
Aar vare Drejere, i Forbindelse med, at
Sloelmager
Rasmus Christen
sen, den tidligere Oldermand, som det skal ses, griber ind til Fordel
for sin særlige Kollega Drevig, er ogsaa et Tegn i denne Retning.