36 / 121
34
vis maatte gaa forud for Privilegiets Opnaaelse, ha r der naturligvis
været ført adskillige Forhandlinger mellem Mestrene indbyrdes. Man
ha r været sammen om Sagen, naa r Dagværket var til Ende, og man
har drøftet den nøje og indgaaende og talt
0111
Faget og dets F o r
hold. Under dette Samvær er Tanken om at danne
et Laug
til fælles
Gavn da opstaaet og modnet, og nogle faa Maaneder efter at Under
skriften paa Privilegiet var opnaaet, førtes Planen frem til Realisation.
Man saa sig omkring. Der var jo allerede endel Laug, og hvert af
disse havde sine Artikler. Her var Forbilleder at følge, men Drejerne
havde ogsaa deres egne Tanker og Ideer, og meget i de interessante
første Artikler af 1652 er originalt og særegent for Drejerlauget.
Alt blev lagt omhyggeligt til Rette forud, og i det Øjeblik, Laugs-
artiklerne bleve vedtagne, dannede de ni Mestre, som stiftede Lauget,
et Interessentskab, hvis Medlemmer med de stærkeste Lovbaand vare
forbundne indbyrdes, og som stod eller kunde staa som en Magt over
for andre, konkurrerende Haandværk, overfor Svende, Mestre udenfor
Lauget og Kjøbmænd eller Skippere, som handlede med Træ.
Den 9de Maj 1652
samledes man til det afgjørende Møde. Der
var da allerede anskaffet en lille Protokol, betrukken med grønt
Skind. Paa dennes første Blad skrev de sexten Mænd deres Navne,
idet hver især efter Navnet tilføjede »egen Handt«. Her er Navnene:
Hans Kirck, Peiter Foge, Hans Lubtzin, Jacob Andersen, Jacob Daniel-
sen, Claus Bock, Heinrich Spidtt, Reinholtt Willumsen, Stephan Ibsen,
Hein Kremstraa, Rasmus Christensen, Anders Trinde, Jochum Lucas,
Christian Brasch, Peder Pedersen
og
Povel Suendsen, Hop.
Derefter indførtes Laugsartiklerne, som udførlig omtales andet
steds i denne Bog, i Protokollen, og man ha r derpaa, som Tids Skik
og Brug var, fejret Laugets Stiftelse ved en Tønde 01. De sexten
Mestre — først to Aar efter, i 1654, forøgedes Medlemsantallet — ha r
rimeligvis i disse Aar været samlet jævnligt, saaledes som Artiklerne
bød, men man betroede ikke i de første Aar Protokollen, hvad der
drøftedes, og siden gav man den kun meget sparsomme Tilførsler
— de gamle Drejere vare naturligvis ikke mere lette til Pennen end
andre brave Borgere fra hin Tid. Den første Protokoltilførsel er af
1656. De strænge Bestemmelser i Lovene ha r det været vanskeligt at
overholde, Bøderne har E
11
og Anden ikke villet betale, nu tilføjes
det, at man er til Sinds uvægerligen at inddrive Bøderne, og man
tager sine Forholdsregler for det Tilfælde, at nogen »gaar fra os aff
Lauet for hand iche will ingaa sin straff.« Vil han ind i Lauget
igjen, skal han bøde særligt. Den tyske Indflydelse var stor i hin
Tid, de Baand, som bandt dansk og tysk Laugsvæsen sammen, vare
ogsaa mange og stærke, og det forstaas da, at Protokollen førtes paa