![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0039.jpg)
38
spodske Ord og prætenderet, at jeg skulde være Fusker og Bønhas paa deres Haandværk.
Det er ikke sandfærdigt, men deres løgnagtige Angivende, som de aldrig kan bevise. Jeg
har aldrig giort dem nogen Skade eller noget til præjuditz i nogen Maade, men de har selv
drejet for mig og fortjent mange Penge af mig. Anlangende at de skjælde mig for en Fu
sker ogBønhas, da synes mig, at jeg ikke har mere bønhaset end andre Stolemagere for
de nu har faaet deres Privilegier, hvorfor jeg formener, at mig fattige Mand er sket stor
Uret, eftersom jeg saavel som alle de andre har svaret mit Borgerskab, og jeg har
mig tilbudet at være i deres Laug og udstaa Laugs Rettigheder, og jeg forhaaber, at
eftersom de ikke kan overbevise mig om nogen uærlig Sag, at de ikke kan udstøde
mig af deres Laug. Foruden har de for 4 Dage siden for anden Gang været i mit
Hus og har frataget mig 4 Stole, som jeg havde gjort til mit Bryllup og ikke paa
noget Kjøb.
De har ogsaa frataget mig alt mit Værktøj og gjort mig stor Gevalt i
mit Hus, jaget og draget mig fra et Sted til et andet, hvilket er ukristeligt,, at den
ene Borger handler saa mod den Anden. Jeg er ingen Løsgænger, men har boet heri
Byen paa ti Aars Tid og er parat til borgerlig Tynge og Udgift, og den høje Øvrighed
bør derfor formane dem, da jeg intet Stoleinagerlaug har vidst af at sige, og deres
Privilegier ej heller er oplæst paa Raadstuen eller Bythinget, at de bør tage mig i
Lauget for det samme som de af Andre tager, og mig mine Stole og Værktøj, som de
mig saa pludselig har frataget, igjen give, og for den Gevalt og Overlast, som de mig
paa den fri Gade og i mit Hus har gjort, som og for min Omkostning at stande til
Rette etc.
Oldermanden,
Rasmus Christensen,
og Bisidderen,
Jørgen Rein-
kam,
mødte i Retten og svarede om trent saaledes:
Vi have den 10de Juli med Rettens Middel hos en Snedkersvend ved Navn
Gregorius Mans taget 20 Stole, som var fuldt færdige, og 4 Forben til Stole, thi han
er en Fusker og Bønhas paa vort Haandværk, vort Drejerlaug til allerstørste Skade
og Afbræk. Eftersom han var en Løsgænger og den Tid ikke havde vundet sit Borger
skab og ikke efter Begæring kan fremvise noget Lærebrev eller rigtig Kundskab, at
han æi’lig har lært Drejerhaandværk, men selv med egne Ord har bekjendt, at han
har lært Snedkerhaandværk, hvorfor han ikke i vort Drejerlaug maa eller kan annam
mes, er det bedragerisk Arbejde, han saaledes har arbejdet, os fattige Skatteborgere,
vort Ampt og Arbejde til største Præjuditz. I Tyskland, hvorfra han er kommen,
vilde han ikke kunne gjøre dette, og da Øvrigheden her vel heller ikke holder med
Bønhaser, haaber man, at Øvrigheden vil dømme ham til at miste det fratagne Ar
bejde og til at straffes efter Magistratens Bestemmelse og paalægge ham at holde sig
til sit eget lærte Haandværk og sig som Mester i Snedkerlauget at indgive eller for
Svend hos en Mester at arbejde og ikke os vort Brød ulovligen fratage. Hvad han
ellers i sit Indlæg løgnagtigen angiver, at vi skulle have frataget ham en Hammer,
ham voldelig paa Gaden have overfaldet og slaaet blaa og blodig, det bør han at be
vise, som han ikke kan, men vore Folk, som bar Stolene, er af ham og nogle Sol
dater voldelig overfalden paa Gaden i Studiestræde udenfor vort Laugshus (Older-
mandens Bolig), og de vilde fratage dem Stolene. Om han da har faaet slaaet Armen,
maa han tilskrive sig selv, eftersom vi havde Rettens Middel med os. Vi formode,
at han for sit ubevislige og usandfærdige Angivende maa blive straffet, Andre til
Exempel og Afsky . . . etc.
Dommen lød, at da Gregorius Mans ikke havde bevist at have
lært Stolemagerhaandværket, og da han ej heller havde angivet at
ville være Stolemager, da han nylig løste Borgerskab, burde han ent-