60 / 132
57
Selskab, saa manglede de hverken Begavelse eller
vindende Egenskaber. At der fandtes nogle islandske
Studenter, der havde mere Smag for simpelt Sjov
end godt var, det er kommen til at gaa ud over
alle Islænderne. Og det var en stor Uret. Synder
ligt Samkvem mellem islandske og kongerigske Alum
ner var der ikke.
En Tid efter at jeg var kommen ind paa Regen
sen, kom denne Sag paa Omtale mellem nogle af
os en Aften paa Læsestuen. Vi blev snart enige
om, at vi vilde søge at bringe en Forandring ind i
dette kjedelige Forhold.
Spørgsmaalet var kun
hvorledes vi skulde gribe Sagen an. Men det fandt
vi ud af.
Det var kort før Jul og vi havde just valgt en
Comité til at lede de Arbeider, der var fornødne
til Julegildet, som vi skulde feire oppe i Kirken.
Det blev overdraget Comiteen at mage det saa, at
vore islandske Kammerater gik med til Julegildet.
Vi indsaae, at for at bevæge dem dertil, vilde det
være nødvendigt først at vinde den islandske stud.
jur. Lårus Bløndal for Sagen.
Han betragtedes
nemlig som en Slags stiltiende valgt Formand for
Islænderne. Ialtfald besad han stor Autoritet Iige-
overfor sine islandske Landsmænd. Var først Lårus
Bløndal vunden, var hele Sagen vunden. —
Efter nogen Raadslagning fandt vi paa, at et af
Comitéens Medlemmer skulde henvende sig til Lårus
Bløndal og forklare ham, at vi ved det forestaaende
Julegilde skulde opføre en Gomedie og at der i
denne Comedie var en Person, som maatte være i
Besiddelse af ualmindelige Legemskræfter, da han
skulde bære en af de andre Personer i Stykket ud
af Scenen. Men da ingen af dem, der skulde have
Roller i Stykket, var stærk nok til det, vilde vi
bede ham, Lårus Bløndal, om at gjøre os den