66 / 132
63
gaa ham. Der var ikke Tale om andet end at han
var en brav og’god Fyr, hvem det ikke faldt ind
at fortrædige Nogen. Men ved sin ubeskrivelige
Mangel paa Erfaring og Evne til at orientere sig
rodede han sig ind i saa mærkværdige Situationer,
at vistnok ikke engang Adam, vor bekjendte Stam
fader, hvis han var kommen til Kjøbenhavn og ind
lagt paa Regensen, vilde have baaret sig mere for
underligt ad. Og det maa vel antages, at Adam
har været et af de mindst erfarne og mest umiddel
bare Mennesker, der har existeret. — Den Bedrift,
der sluttelig nødvendiggjorde den unge Islænders
Hjemsendelse, bestod deri, at han, da han en Dag
for sin Fornøjelse spadserede ud ad Kjøge Landc-
vei, blev staaende udenfor Flaskekroen og betragtede
dens architectoniske Mærkelighed. Tilfældigvis stod
Kromanden i Døren og røg sin Pibe. Efter nogle
Minuters gjensidige Betragtning spurgte Værten ham,
om han ikke vilde indenfor og nyde en Gjenstand.
'<Jo, Tak!» sagde han og gik ind. Værten tilbød
ham nu noget at spise, hvad han ogsaa tog imod.
Endelig om Aftenen, da Værten spurgte ham, om
han vilde overnatte, fik han Værelse og Seng. Paa
den Maade gik der et Par Dage meget behageligt.
Islænderen fandt, at det var en mageløs rar Mand,
der viste ham saa stor Gæstfrihed. Men efter nogle
Dages Forløb fattede Værten Mistanke om, at det
unge Menneske ikke var ganske normalt. Han præ
senterede ham en Regning for Kosten og Logis’et.
Islænderen begreb aldeles ikke dette. Han anede
ikke, at man skulde betale for hvad der blev til
budt En. Paa Island kjendte man ikke til Kroer.
Det forbausede ham, at den venlige Mand, der havde
været saa god imod ham, nu vilde have Penge af
ham. Dem vilde han gjerne give ham, men han
eiede desværre ikke en Skilling.