69 / 132
66
Hvad os andre Ikke-Islændere angaaer, saa var
vi Studenter fra Halvtredsernes sidste Halvdel vel
nok noget anderledes end vore yngre Commilitoner
fra de senere Decennier, vel ikke egentlig i Hunden,
men det at vi var opvoksede og havde modtaget
vor Udvikling under tildels andre Forhold, afprægede
sig i os.
Studenterne fra den Tid havde endnu noget til
fælles med det, som man nu kalder «den hostrup-
ske Student», det vil sige, Studenten, som han frem
stilles i en idealiseret Form i Hostrups Studenter-
comedier og Viser. Men det, at vi havde oplevet
1848, den derpaa følgende Krig og raske politiske
Udvikling, havde dog i visse Retninger givet os en
noget forandret Character.
Der er et Haandværksfag, som hedder Kande
støberiet. Det florerede i gamle Dage, men efter
som Tintøiet veg for Fajancen blev Kandestøberne
færre. Nu er de omtrent uddøde.
Men samtidigt med at de virkelige, haandværks-
mæssige Kandestøbere forsvandt, tiltog de politiske
Kandestøbere i Antal.
De udviklede sig med en
forbausende Frodighed, især efter 1848 og det er
glædeligt at see hvorledes deres Tal stadigt tiltager
og hvorledes deres Metier blomstrer i alle Aldere
og Stænder fra de høieste til de laveste. I Sær
deleshed er det dog vel i de saakaldte lavere Stæn
der at de mylre. Man kan ikke andet end føle
ligefrem Forbauselse over, hvorledes saa mange
Mennesker, selv af dem, der ikke have lært ret
meget eller er synderligt begavede, endog saadanne,
der cre absolut uvidende, ere i Stand til at tale og
dømme om de uhyre vanskelige og indviklede For
hold, som udgjøre Begrebet Politik, og ere skikkede
til at deltage i Landets Styrelse. Dette Phænomen
er høist interessant.