68 / 132
et af de høieste geistlige Embeder. Men han be
fandt sig i nogen Opposition til Kirken og derfor
kunde han ikke tage imod noget Embede i den.
Han hørte ikke til dem, der forstaa at lempe deres
Meninger, deres Overbevisning efter de timelige In
teresser. Det ene theologiske Værk skrev han efter
det andet.
Hans Bøger vidnede om megen Lær
dom. Men de læstes kun af Faa og gjorde kun
Opsigt blandt Theologer.
De maa vel have havt
deres Mangler, da de ikke foranledigede Imøde-
gaaelser eller blev synderligt omtalte. I Pressen
omtaltes de med meget Hensyn.
Hvorledes det
kunde lykkes ham at faa disse ret kostbare Bøger
udgivne, er ikke let at forstaa. Indtægt kan de ikke
have bragt ham. Han har sikkerlig kun havt pecu-
niairt Tab af dem.
En anden Islænder af mere iøjnefaldende Art
var Dr. phil. Grimur Thomsen, men han var af en
ganske anden Slags Mennesker end Magnus Eirik-
son og lignede overhovedet ikke en Islænder. Gri
mur Thomsen var en Tid ansat i Udenrigsministeriet
og han færdedes meget i æsthetiske, politiske og sel
skabelige Kredse og tilegnede sig et verdensmands
mæssigt Væsen og Optræden. Forøvrigt var han
ogsaa en Mand med Begavelse og Kundskaber. Den
elegante Cavaler med lakerede Støvler og lysegule
Handsker havde ikke synderlig Betydning for de
yngre Islændere, saaledes som Magnus Eirikson.
Senere drog han tilbage til Island og levede der
ganske som en Bonde efter at have strøget Elegan
cen af sig.
Begcnscn.
5