70 / 132
67
Vi drev en Del politisk Kandestøberi paa Re
gensen i den Tid, dog ikke mere, vel snarere mindre
end vore Kammerater og andre unge Mennesker
udenfor Regensen.
Det maa bemærkes, at de ydre politiske For
hold dengang var særdeles vanskelige at (inde ud
af. Regjeringen tilhorte den national-liberale Ret
ning.
Hall, Monrad, Fenger, Andræ, Kriegcr og
Orla Lehmann var dem, der ledede Statens Styrelse.
Det var Kjød af vort Kjød og Blod af vort Blod.
Derfor kan man sige, at saagodtsom hele Studenter-
verdenen var nationalliberal. Vi søgte at følge Re-
gjeringens diplomatiske Kamp med det tyske For
bund om Hertugdømmenc. Vi «søgte* at følge den.
Den var nemlig saa indviklet og der lagdes saa
megen diplomatisk Kunst ind i vor Noteveksling
med Forbundsdagen, at der sandelig hørte et stærkt
Hoved og stor politisk Indsigt til for at følge med
og danne sig et nogenlunde tydeligt Begreb om,
hvorledes det gik. Vi gjorde vort bedste for at
følge med, men at vi desuagtet ikke kunde, var
ganske rimeligt. Vi indsaac, at det var Danmarks
Livssag, det dreiede sig om. Derfor anstrængte vi
os for at forstaae Stridens Gang.
Det var vor
stærke Nationalfølelse, der deri gav sig Udslag.
Den indenrigske Politik formaaede kun i ringe
Grad at fængsle vor Interesse. Den var heller ikke
morsom, ikke en Smule morsommere end den er
nu. Oppositionen dengang var Reactionen. Noget
for dannede, livlige unge Mennesker kan den indre
Politik med alle dens Detailler og personlige Kæv
lerier ikke være. Kun Juristerne kunde have nogen
Interesse af at følge den.
Hvad der derimod i høi Grad interesserede os,
det var den udenlandske, den internationale Politik.
Krimkrigen var endt, Frankrig med Napoleon III
5*