76 / 132
73
Contubernaler smeltede snart sammen. Det viser
sig, at det Venskab, som bandt de to unge (kon
tubernaler sammen, holder hele Livet igjenncm.
Om man bliver nok saa gammel, føler man sig
mere og paa en anden Maade knyttet til sin gamle
Contubernal end til nogen anden Fremmed, som
Omstændighederne ellers har ført os sammen med
i Livet.
Skulde vi ikke være paa Værelserne for at ar-
beide, behøvede vi blot at gaa ned paa Læsestuen
eller tage Plads paa en af Bænkene i Gaarden.
Man kunde altid være sikker paa der at træffe
Kammerater at passiare med. Der fandtes Skakspil
og Damspil, men det var ikke meget man brugte
dem. Vi fandt det morsommere at passiare.
Læsestuen var en ganske fortrinlig Indretning,
hvad jeg ikke behøver at forklare nærmere for at
godtgjøre dens Fortræffelighed. Den var ikke blot
Læsestue, den var ogsaa Conversationsstue, Café og
en Slags Forlystelsesanstalt, — og saa blev den
brugt som Forsamlingslokale for Generalforsamlinger.
Der var to rummelige Værelser, som udgjorde
«Læseindretningen*. De havde hvert et 11/a Fags
Vindue og laae i Stueetagen ud imod Kjøbmager-
gade, altsaa i Kirkefløien.
Det inderste Værelse
var bestemt til Læsning af Blade og den fremlagte
Bogliteratur. Der maatte ikke tales høit. Men det
Bud blev aldeles ikke overholdt, eftersom det var
ganske umuligt for os at tie stille i længere Tid.
Om Dagen var Pladserne ved Vinduerne stærkt søgte.
Det var nemlig overmaade morsomt at sidde der