80 / 132
lige eller yderliggaaende Partier. Det var en stor
Lykke. Thi intet er saa vel skikket til at avle
Uvenskab og .Splittelse som Politik, naar Meningerne
staae skarpt overfor hinanden.
Heller ikke Literaturen gav Anledning til Tve
dragt. Vi var fornøiede, naar en af vore gamle
Digtere, Christian Winther, Hertz, H. C. Andersen,
Paludan-Møller o. s. v. udgav en ny Bog. Der var
endnu ingen «Gjennembrudsmænd».
Snarere gav Skuespilkunsten nogen Leilighed til
Disput. Der var der dog to Partier, det Heibergske
og det Anti-Heibergske. Jeg troer nok, at de fleste
af os sluttede sig til det Heibergske. Denne Spalt
ning i det Dramatiske antog undertiden en noget
skarp Form og førte til Udpibninger i Theatret.
Men det var dog ikke særligt fra Regensen at dette
kom.
Det var fra Studenterforeningen, om end
nogle af os ogsaa tog Del deri. Men mange var
det ikke, da de fleste af os ikke havde Raad til at
komme ret meget i Theatret.
Hvad Theologien angaar, havde det Søren Kirke-
gaardske Børe lagt sig. Grundtvigianerne var frede
lige og rare Mennesker, som man let kom tilrette
med.
Af disse forskjellige Grunde, og fordi vi selv
var meget fornøielige var Livet paa Læsestuen ogsaa
fornøieligt. Vi var tilfredse med som vi havde det
og det forekom os, at «Livet overhovedet» var en
fortræffelig Indretning. Verden laae lys for os.
Medens Læsestuen om Vinteren og i daarligt
Veir var vort Tilholdssted, var Gaarden det under
gunstige Vejrforhold.