81 / 132
78
Enhver, der har tilbragt en Sommeraften i Re
gensgaarden under den berømte Lind og de andre,
mindre Lindetræer, vil indrømme, at man skal lede
længe, inden man finder et Sted, som det er saa
svært at forlade, som Regensgaarden.
Selv om det just ikke var Sommer, opholdt vi
os dog meget i Gaarden.
Der var nemlig lunt.
Om det end blæste en bragende Storm udenfor, var
der Læ i Regensgaarden. Den er jo omgivet af
høie Bygninger og Træernes vældige Kroner skjærme
mod alle Vinde.
Det Spørgsmaal kan stilles: Hvordan benyttede
Regensianerne i den Periode, vi her beskæftige os
med, deres Tid. Det var høist forskjelligt. En Del
af Alumnerne var meget flittige og læste stærkt til
Examen. De tog ikke synderligt levende Del i Re-
genslivet. Det var den Slags, som man nu paa
Regensen kalder «de hvide Myrer». Dem maa man
naturligvis i høi Grad respectere. Men hvad de
vandt derved, det tabte de paa den anden Side ved,
at de gik glip af den Udvikling og Opdragelse, som
et muntert og tvangfrit Samliv med Jevnaldrende
paa samme Dannelsestrin giver. De have tjent sig
selv vel, men de har ikke bidraget i;et meget til
Vedligeholdelsen og Udviklingen af den Tradition,
som har givet Regensen den største Betydning.
Deres Examen fik de i god Tid. Om de derfor
blev bedre eller dygtigere til deres senere Dont,
kan omtvistes.
Deres Modsætning var de Alumner, som, naar
de var komne ind paa Regensen, betragtede sig
som nu for fire Aar havende deres paa det Tørre.
Det kan ikke nægtes, at de ikke paa rette Maade
brugte deres Stipendium og for dem var det ikke
til Gavn at de kom paa Regensen. De drev deres
Tid bort i Lediggang. Men dette gjaldt kun nogle