87 / 132
84
Indehaver af en underordnet Stilling i Criminalret-
ten. Hans seneste Aar var ikke glædelige. Men han
var et rart Menneske, der kun var sig selv værst.
Der kommer Effersø ind af Porten og seer sig
om efter hvor han skal slaa sig ned. Alle ville
gjerne trække ham til sig. Hans Ydre var meget
distingveret. Han var nemlig begavet med en saa
usædvanlig Legemsskjønhed, en sand Antinous-Skik-
kelse, at den i og for sig vilde have været nok til
at bane ham en Vei gjennem Livet.
Hertil kom
en 'overordentlig stor personlig Elskværdighed og
en uforstyrrelig Livsglæde. Men en letsindig Fugl
var han. Han bestilte ikke meget, men flagrede
om fra det Ene til det Andet. Snart var han uden
en Skilling i Lommen og snart havde han flere
Femdalersedler liggende sammcnkrøllede og fordelte
i sine forskjellige Lommer. Portemonaie brugte han
ikke. Den var overflødig for ham. Hvor han fær
dedes, vidste man ikke, men det var nok ikke altid
paa de bedste Steder. Naar han kom hjem, gik
han ikke op paa sit Værelse, men tog Plads i Gaar-
den eller paa Læsestuen og var meget underhol
dende, ja bedaarende.
Traf det sig saaledes, at
han havde Penge, saa fremkom han straks med
Forslag til disses ufortøvede Anvendelse til en eller
anden Lystighed. Med sand Glæde delte han dem
med os andre.
Kunde han ikke faa os til at
dele sin Overflødighed med sig, blev han helt ulyk
kelig. Examen fik han naturligvis aldrig. Da Kri
gen kom 1864, gik han frivilligt med og udviste den
mest løvemæssige Tapperhed. Efter Krigen drog
han rundt i Landet paa en Foredrags-Tourné om
Krigen sammen med den fra Dybbølskandse Nr. 2
berømte Lieutenant Ancher. Senere blev han Lærer
og Overlærer paa Færøerne, der var hans Hjem
stavn, og døde som Ridder af Dannebrog.