82 / 132
79
ganske faa. Nogle af dem tog fat og læste skrapt,
naar det lakkede mod Enden af deres Regenstid.
Nogle naaede ikke længere end til at blive cand.
philos., men havnede dog senere for det meste i
en eller anden beskeden Livsstilling. Disse Drivere
bidrog i Reglen en ikke ringe Fart til Regenslivets
Blomstring. Kun ganske enkelte blev ved at drive
og blev derfor heller ikke til noget. Dog vecd jeg
ikke, at nogen af dem gik helt til Grunde eller
endte i Elendighed.
Det var de to Yderligheder. Den største Del
af os læste med passende Flid, inddelte sin Tid
ordentligt og havde tilstrækkelig Frihed til at nyde
Livet indenfor de for os afstukne Grændser. Det
var i en vis Forstand Kjærnetropperne, dem, der
gav Regensen sit Præg. Blandt dem fandtes mange
prægtige unge Mennesker. Man kan vel nok sige,
at de Heste var velbegavede Folk. Det var jo ikke
enhver Student, der kunde blive Regensianer. Man
maatte have god Character til Artium og Philosophi-
cum, Attest for Flid og sædelig Vandel, foruden at
man maatte være tilstrækkelig fattig, d. v. s. ufor
muende.
Man var altsaa hverken forvænt eller
blaseret.
Lad os nu engang tage Plads under det store
Træ, paa den runde Bænk, som omgiver Træet, og
se paa Regensianerne fra 1858—62. Vi faa dem ikke
alle at se, blot dem, som paa en vis Maade dan
nede Eliten, dem, som man særligt maatte lægge
Mærke til og som tildels var de toneangivende.
Der sidder under de smaa Lindetræer ved det
lange Bord en lille Student med et tæt Skæg, en
lille rød, broderet Hue paa Hovedet og en Slobrok,
der har kjendt bedre Dage; nu er den meget med
taget. Fortil er den paa flere Steder repareret ved
Broderier med fint Seglgarn. Det har ikke kunnet