78 / 132
75
Læsestuen bidrog i høi Grad til at holde os
hjemme.
Det var et Factum, at naar man blev
Regensianer, saa gik man op i Regenslivet og kom
ikke meget, eller slet ikke i Studenterforeningen
eller paa Caféer. Man havde jo alt, hvad
man
behøvede, hjemme paa «Gaarden», Læsestuen bød
os alt, hvad vi kunde forlange i Blade, Bøger, Sel
skab, Udsigt til Gaden. Vi kunde faa KafTe m. m.
bragt derind fra Portneren. Vi drak meget Kaffe.
01 var dengang ikke synderligt yndet.
Naar der kom stærkt Regnskyl, skyndte vi os
til Læsestuen, for at nyde et Syn, der dengang
ikke var sjeldent og som nu ikke mere kan existerc.
Kjøbenhavn havde endnu ikke noget Kloaksystem,
men derimod anseelige, brede og dybe Rendestene.
Naar der nu kom et stærkt Regnskyl, samledes
Regnvandet fra Kultorvet med tilstødende Gader og
Hauserpladsen og strømmede som en rivende, ' bob
lende Flod af snavset Vand ned igjennem lille Kjøb-
magergade for at søge ned til Høibroplads og Slots
holmskanalen.
Naar nu Strømmen naaede den
snevre Passage mellem Regensen og Rundctaarn,
antog den en Bjergstrøms voldsomme Character.
Det var fælt mudret Vand, der medførte Rendestens-
brædter, Træsko, Tørv, Gulerødder, Pærer, Hatte,
Halm og utallige andre Gjenstande, og i dens Hvir
vel svømmede ulykkelige Rottefamilier i rædsom
Fortvivlelse og Dødsangst omkring, mistvivlende om
at de vilde komme levende derfra. Det var i det
Smaa, som om man vilde tænke sig Syndfloden og
de urene Dyr, der ikke af Noah vare optagne som
Passagerer i Arken. Hunde løb pjaskvaade og sja
skende Vandet liøit op omkring sig og gjorde Jagt
paa de haabløse Rotter. Længe efter at Regnen
var sagtnet eller helt hørt op, vedblev denne Over
svømmelse. Folk, som i den Tro, at Vandet var