91 / 132
88
Hele følte sig tilfreds under hans Styrelse, vil man
kunne forstaae Begejstringen. Endnu var Erindrin
gen om den hæderfulde Krig 1848—50 levende, og
i den diplomatiske Strid med Tyskland, vidste man,
at man kunde stole paa, at hverken Kongen eller
hans Regjering vilde give tabt. Nutiden var lys og
Fremtiden kjendte man ikke.
Fra Slottet drog Optoget til Tivoli eller Frede
riksberg og fortsatte Festen der i Glæde og Sam
drægtighed. Veiret var altid godt den 5te Juni.
I denne Grundlovsfest tog vi Regensianere meget
livlig Del. Skjont vi i Optoget sluttede os til de
andre Studenter, klumpede vi os dog sammen. Men
naar vi saa kom paa Festpladsen — og vi havde
tæret de mange Festtaler af Tidens fremragende
Politikere og Sangene af Tidens fremragende For
fattere, der ikke alle vare «Digtere» i Ordets egent
lige Forstand, saa blandede vi os i Mængden. Un
der disse Fester gjorde det ikke noget, hvis man
sluttede sig til Familier, som man slet ikke kjendte
eller anede hvem var. Saalænge Festen stod paa,
var vi alle danske Brødre. Vi morede os godt.
Det var en billig Fornøielse. Det kostede nemlig
ingenting. Det var ikke sjældent, at vi bjev invi
terede af en eller anden Borgerfamilie til at deltage
i dens Aftenmaaltid, hvis Ingredienser var bragte
med hjemmefra. Det var altsammen uhyre fornøje
ligt, og man kom først hjem efterat Solen var staaet
op, hvilket den jo rigtignok gjør meget tidligt paa
den Aarstid.
I Tivoli søgte vi ikke meget. De musikinteres-
sercde gik vel af og til derud, helst Onsdag eller
Lørdag Aften, da Concertprogrammet var mest clas-
sisk. Men Tivoli var dengang helt anderledes end
nu. Det lignede det oprindelige, Georg Carstensens
Tivoli, som mest var beregnet paa Bourgeoisiet.