63 / 132
60
de islandske* Alumners Navne opførte paa Listen
over Deltagerne i Julegildet. Idéen havde slaaet an.
Comitéen fik nu travlt. Der blev holdt Prøver
paa Comedien og Lårus blev instrueret i sin Rolle,
et Arbeide, der forresten ikke var let. Dramatisk
Talent havde han ikke. Men han gik til det med
en god Villie og det hjalp meget.
Endelig kom Julegildet. Først var der Juletræ
nede i Læsestuen, med Gevinster og Deviser. Der
efter steg vi op i Kirken, der var festligt pyntet
efter fattig Evne. Her var et vel dækket Aftens
bord, med Provsten, Viceprovsten og gamle Blicher
som Hædersgjæster. Der blev sørget for, at Islæn
derne ikke klumpede sig sammen, men blev fordelte
omkring blandt os andre. Lårus Bløndal fik Plads
ligeoverfor Provsten.
Det blev et festligt Gilde. Efter at de obliga
toriske Skaaler for Kongen, Consistoriet og Regen-
sens Styrelse var udbragte, reiste et af Comitéens
Medlemmer sig og anmodede om, at man vilde
synge den omdelte Sang: Det var en Sang til Is
lands Ære, en meget smuk Sang. Derefter udbragte
samme Comitémedlem en Skaal for Island, Islæn
derne i Almindelighed og de islandske Studenter
paa Regensen i Særdeleshed.
Hans Tale var god
og smuk, og rig paa historiske Billeder fra den
hoinordiske Oldtid. Et bragende Bifald fulgte Talen,
hvorefter Skaalen blev tømt til Bunden.
Det havde i et Comitémøde for Alvor været fore-
slaaet, at Islands Skaal paa oldnordisk Vis skulde
drikkes i Mjød, serveret i Drikkehorn. Heldigvis
strandede Forslaget paa Tvivl om, hvorvidt Mjød
egentlig smagte godt, og paa Vanskelighederne ved
at tilvejebringe et tilstrækkeligt Antal Drikkehorn.
Enden paa det blev, at vi, som sædvanligt, drak