gender, i hvilke vore Generalforsamlinger havde af-
gjørende Beslutningsmyndighed. Alligevel fandt de
temmelig hyppigt Sted.
Ved Opslag paa Læsestuen bekjendtgjordes Gene
ralforsamlingen, til hvis Afholdelse Provstens Tilla
delse forud var indhentet af dem, som foranledigede
den afholdt, Resultatet af Forhandlingerne blev bag
efter indberettet til Provsten.
Ordinaire Generalforsamlinger havde vi ikke. Alle
vore Generalforsamlinger var extraordinaire, sammen
kaldte i en eller anden indtruffen Anledning. Proto
kol førtes, underligt nok ikke.
Man samledes, iført Slobrok og med Pibe i
Munden, paa Læsestuen til den fastsatte Tid og tog
Plads hvor man vilde. Forsaavidt var Forsamlingen
ganske formløs. Men ellers iagttoges alle en parla
mentarisk Forsamlings Former paa det omhygge
ligste. Valg af Dirigent, Opstilling af Forhandlings
emnerne o. s. v. gik for sig paa parlamentarisk Vis.
Derimod var Ordets Frihed ubegrændsct. Det skulde
gaae meget vidt, dersom Dirigenten greb ind i For
handlingernes Gang med Tilrettevisninger. Han fandt
sig i Talernes, undertiden noget vidtsvævendc Be
tragtninger og begrændsede dem ikke gjerne til at
holde sig strengt til den foreliggende Sag.
Man
kan ikke sige, at Alvor var det, som særligt gav
Talerne deres Character.
Man nægtede sig ikke
noget i Henseende til morsomme Indfald og extra-
vagante Raisonnementer, Debatterne var som oftest
vidtsvævende og langvarige. Først naar man blev
træt af al den Vidtløftighed, begjæredes Afslutning.
Ændringsforslag og Underændringsforslag ophobcdc
sig i stort Antal paa det lille Bord foran Dirigenten.
Naar saa det Øieblik kom, da man maattc sec at
faa en Ende paa alt det Vrøvl, kom Afstemningen
og dens Udfald blev i Almindelighed, at alle Ærn-