128 / 399
1 2 0
kunde have Lyst til at overtage en lille Plads
hos ham som hans Skriver og at være ham
behjælpelig med hans lille Søns Undervisning,
og hvad der for Resten forefaldt? „Nu kan
Du betænke Dig derpaa og raadføre Dig med
Dine Foræ ld re!“ — sluttede han.
Det Sidste gjorde jeg paa en Maade, det
Første slet ikke. Jeg løb straks ind og for
talte min Moder, hvilket Tilbud jeg havde
faaet, og spurgte: hvornaar jeg kunde være
udstyret til R ejsen? — Det kunde snart være
gjort! Fader rystede paa Hovedet. H an syntes
ikke om den Plads.
„Hvad skal d en føre
til? “ — sukkede han med fuld Føje.
„A t jeg kommer ud i Verden!“ — svarede
jeg nok saa kæk. — „Jeg kan ikke holde ud
at gaa her hjemme og drive!“
„Jeg er bange for, at Provsten venter mere
af Dig og vil fordre mere af Dig, end Du kan
opfylde. Han er en meget b r a v , men m e g e t
stræng Mand, og Du har endnu ikke lært at
skikke Dig i V erden!“ — vedblev han, lige
ledes med god Grund.
„Men det lærer jeg aldrig her hjemme,
og læres skal det jo “ — mente jeg og for
sikrede, at jeg slet ikke var bange for, at der