132 / 399
124
om Aftenen var det Arbejdstid — fra Kl. 11
om Aftenen til KL 5 om Morgenen skulde man
sove, for at kunne arbejde den næste Dag. Om
Søndagen arbejdedes der ikke — det vil sige:
Hverdagsforretningerne hvilede, men Tiden var
lige fuldt optaget af E k stra sy sle r: Ordning
af de i Ugens Løb indkomne Papirer og af
Sognebibliotekets Bøger, Opsøgning af ældre
Skrivelser i Arkivet, obligat K irkegang, dito
Spaseretour med min Elev, Sm aaæ rinder til
Fods og til Hest o. s. v. Rejste Provsten bort
paa Besøg Søndag Eftermiddag, hvad der var
det sædvanlige, maatte jeg „for uforudseelige
Tilfældes Sky ld“ ikke forlade Huset, men holde
B randvagt — kort sagt: kunde jeg en Gang
imellem faa nogle Timers Tid til at læse for
egen Fornøjelse, saa betragtede jeg det næsten
som en ulovlig Tilsnigelse. I de to Aar, jeg
tilbragte her, var jeg næppe ti Gange ude paa
Smaavisitter om Søndagene.
Spørger nu Nogen, hvad jeg havde at be
stille i al den lange daglige Arbejdstid, kan
jeg med fuld Føje sige, at det var mangt og
meget.
Der var først Kontorforretningerne. P rov
stiet talte en Snes Pastorater, nogle og tredive