ErikBøghFraMineUngeDage

129

agtig og ufejlbar i sin Embedsgerning, aldrig

et Minut bagefter det bestemte Klokkeslet i sin

daglige Dont. Man kunde stille sit Ur efter

hans Udgang og Indgang, og holde 1000 mod

1 paa, at en Indberetning, der skulde være paa

sit Bestemmelsessted den 1ste i Maaneden,

aldrig indtraf den 2den.

Som Pligtmenneske var han retsindig, vel

sindet mod Enhver og lige saa offervillig i det

Store, som nøjeregnende i det Smaa, men selv

følgelig stillede han lige saa strænge Fordringer

til Andres Pligtopfyldelse, som til sin egen, og

i hans matematisk afmaalte Skema var der

ingen Rubrik, der gav Plads for et saa form

løst Begreb som „Gemytlighed“.

„Orden er Sjælen i alle Forretninger“ —

stod der den Gang paa S on n es Forskrifter,

og hos Provsten, der lod til kun at betragte

Tilværelsen som en Embedsforretning, var Alt

ordnet saa strengt og saa snorlige, at der slet

intet Spillerum var levnet os stakkels under

ordnede Sjæle. Det var ikke nok, at han som

min Overordnede ikke nedlod sig til at tale

med mig om Andet end Forretninger, han be

tragtede det endogsaa som en Uorden, naar