135 / 399
127
Forretninger. Provsten forbeholdt sig vel at
høre Sønnen i hans Lektier, men gennemgaa
dem med ham, hjælpe ham med alle hans Op
gaver og Øvelser og rette, hvad der skulde
rettes, det maatte jeg. Det var en meget begavet
lille Dreng, der i sit ottende Aar var lige saa
vidt i alle Skolekundskaber, som Børn i Tolv-
aarsalderen plejer at være, og han var baade
videlysten og letnem, saa vi kom godt ud af
det med hinanden i de tre Timer om Dagen,
han sad paa Kontoret hos mig, der skiftevis
maatte fungere som Lærer og som Kopist.
Der var kun et Fag, det kneb lidt med. Det
var Latin. Min Elev skulde nemlig forberedes
til Sorø Akademi (hvor han ogsaa kom ind i
en Klasse over hans Alder — men desværre
stagnerede!) og havde følgelig hver Dag Lektier
i Grammatik, Gloser og Oversættelse. Dem var
jeg fritaget for at hjælpe ham med, men da
jeg betragtede det som skadeligt for Respekten
ikke at kunne det, saa lærte jeg mig hver
Morgen, før Provsten stod op, Dagens Pensum,
saaledes at jeg ikke behøvede at erklære mig
for uvidende, naar min Elev spurgte mig om
Et eller Andet. Dermed vedhlev jeg til den
sidste Dag, men det blev ogsaa den eneste