100 / 652
94
Sjæleboderne og Lønporten.
Anledning til en Strid med dette, og Christian IV paa
lagde derfor i 1633 Biskoppen og de Højlærde i Fo r
bindelse med Borgmestre og Raad at forlige begge Parter,
»saa alting gaar christelig och rett th ill« .1)
Virksomheden i Børnehuset laa Christian IV i høj
Grad paa Sinde; Børnene lærte at læse og skrive og
undervistes i forskellige Haandværk. Børnene fik, siger
Wolf
i Encomion regni Danici, deres gode Ophold og
Spise, de blev renlig og vel klædt og havde deres egen
Badstue.
Gæstegaarden synes nærmest at have været et Her
berg for arbejdsføre Fattige.
Disse Stiftelser blev dog ikke længe samlede her, idet
Børnehuset i 1651 flyttedes ud ved Peblingesøen og
Grunden tilligemed Gæstegaarden blev solgt til
David
Mohr
og
Anders Nielsen2);
kun Sjæleboderne bevaredes
efter deres oprindelige Bestemmelse.
I Ildebranden 1728 brændte Sjæleboderne sammen
med det omliggende Kvarter, og først i 1734 lykkedes
det at faa dem opført paa Ruinerne, denne Gang som
en 2-etages Bindingværksbygning med grundmuret Kæl
der. I Kgl. Biblioteks Exemplar af Geddes Kvarterkort
fra 1757 kaldes Grunden »Den Fattiges Celle Boder«;
Betydningen af det gamle Navn er øjensynlig ved at
glemmes, men Tegnerens naive orthografiske Forsøg ha r
maaske ufrivilligt givet en træffende Karakteristik af
Boligernes Kvalitet. Deres sædvanlige Navn var nu
B r ø n d s t r æ d e s H o s p i t a l , og de tjente som Fattig
stiftelse, indtil de i 1769 sammen med andre lignende
Stiftelser afløstes af A lm in d e lig H o s p ita l.
Til Stiftelsen hørte i 1769 en Præstebolig til Mønter
gade, paa den sydlige Del af det tidligere Børnehus’
J) K. D. V, p. 141.
2) K. D. II, p. 804, 806, K. D. III, p. 368.