98 / 652
92
Sjæleboderne og Lønporten.
brev, som er indført i den saakaldte »Testament- heller
Siellegaffue-Bog for de Fattige wdi Kiøbenhauffn«, skri
ver sig fra 1549; det næste er Johanne van Gochs, og
hendes Gave, som nu bliver mindet i det nye Gade
navn, er en af de største i Bogen.x) I Skøder og Jorde-
bøger benævnes denne Stiftelse »De fattiges 14 Sjæle
boder« eller slet og ret »Sjæleboderne«, undertiden ogsaa
»de murede Sjæleboder«, fordi de i Modsætning til de
fleste andre var grundmurede.
Ved Grundudgravningen for B e l y s n i n g s v æ s e n e t s
Bygning fandt jeg Resterne af Johanne van Gochs Sjæle
boder; de bestod af Murværk i Renaissanceskifte, opført
paa et Kampestens Fundament, og den Bygning, som nu
blev nedrevet sammen med det omliggende Kvarter, stod
paa dette ældste Fundament. Ved Nedrivningen kunde jeg
se, at kun den allernederste Del af Murværket, umiddel
bart over Fundamentet, var det oprindelige. Bygningen
var bleven nedrevet paa et tidligt T idspunkt og derefter
atter genopført med de gamle Sten, idet Gaardspladsens
Niveau samtidig var bleven hævet om trent
1
Meter. Dette
stemmer med de gamle Protokollers Oplysninger, hvor
efter Sjæleboderne blev ombyggede i 1584 paa Foranled
ning af Byens Statholder
Christoffer Valkendorf,
medens
Henrich Uden
var Oldermand, og deres Tal samtidig
forøget med e n .2)
Samtidig med denne Ombygning fik Sjæleboderne
en værdifuld Gave, idet Christoffer Valkendorf lod »op
sætte den skønne brønd i wollden med huggenn steen,
mangen mand og fattig til stor gafn och bæste«. Denne
B r ø n d , hvis nøjagtige Beliggenhed hidtil har været ukendt,
blev ogsaa fremdraget ved Grundudgravningen for Be
lysningsvæsenets Bygning. Det viste sig, at den laa i
*) K. D. II, p. 779.
2) K. I). II, p. 805.