103 / 652
Sjæleboderne og Løn porten.
97
Af selve Porten fandtes Resten af Hvælvingens Side
mure, og skjult under Opfyldningen for Christian IV.s
Vejbane laa Resten af en ældre Portfaçade ind imod
Byen. Det maa være denne Façade, som Christian IV
lod ombygge, og den svarer vel altsaa til Porten i 1563.
Murværket var af røde Sten i Renaissanceskifte, og man
kunde maale Portaabningens Bredde, idet Portfalsen var
bevaret; den var kun 2,25 m. Det er da let forstaae-
ligt, at Kongen ikke godt kunde benytte den gamle
smalle Port, naar han kørte ud til Rosenborg. Paa
Indersiden var Portfacaden forsynet med Kalkpuds, og
Portrummet havde været brolagt med smaa Sten. Port
rummet var indvendig 4,5 m. bredt, saaledes at Port
fløjene netop har kunnet slaas til Side; dets Længde
fra Facaden mod Byen og indtil Bropillens Kant var
15,5 m. Den fundne Façade stammer i Følge sin Byg-
ningsmaade i det tidligste fra Christian III.s Tid og er
altsaa yngre end Københavns Belejring i 1536; der
fandtes ikke i Fyldlagene under Brolægningen noget
som helst Spor af, at der har været en ældre Port.
Man kan da ikke søge den i Jordebogen af ca. 1377
omtalte Rø d é p o r t paa dette Sted.
Den gamle Lønports Bestemmelse har sikkert været
at give en bekvem Adgang til Borgernes Haver, der i
det 16. Aarhundrede navnlig laa udenfor Stadsgraven
mellem Nørre- og Østerport. Lønporten har tillige tjent
som Genvej for Færdslen til og fra Markerne, saaledes
som muligvis antydet ved en Vej paa en i øvrigt meget
upaalidelig Rekonstruktion af Københavns Kort i Chri
stian IV.s første Regeringsaar, der findes i
Mullers
Pinako
tek 17. Bind, og som er gengivet i
Rosenkjærs
»Fra det
underjordiske København«. I Krigstid har Porten maaske
kunnet bruges som Udfaldsport, men da den var yngre
end Københavns Belejring i 1536 og nedlagt inden den
næste Belejring i 1658—59, har den aldrig fundet kri