101 / 652
Sjæleboderne og Lønporten.
95
Grund. I selve Sjælebodernes Stueetage var der indrettet en
Kirke, samt en Sygestue og to Værelser med Plads til
24 Fattige, der laa i Senge med Plads til 4 Personer i
hver; kun i Sygestuen var der
1
Seng til hver af de
12
Patienter. For øvrigt var hele Længen optaget af Bo
liger, saavel paa første Sal som i Kælderen og paa Lof
tet. Til Opvarmning af denne Stiftelse for gamle, svage
Mennesker var der i 1769 kun fem Jærnbilæggere og 2
Jærnvindovne, hvoraf vel de fleste stod i Præstegaarden.
»Fattigfolk har aabenbart ikke været forvænte med Varme
den Gang«.1)
Bygningen fra 1734 var sikkert i alt væsenligt den
samme som den, der blev nedrevet i 1910.
Medens saaledes Sjæleboderne, hvorefter den sydlige
Tværgade fik Navn, var bevaret som Bygning lige til
vore Dage, var Forholdet et andet for L ø n p o r te n s
Vedkommende.
Denne Port med sit i Nutidens Øre saa romantisk
klingende Navn er forsvunden i 1650-Aarene samtidig
med Nedrivningen af den ældste Østervold, og man kendte
end ikke dens Plads med synderlig Nøjagtighed. Løn
porten nævnes kun sjældent i de bevarede Doku
menter. Første Gang den omtales er i et Skøde fra
1563, som angaar
Laurits Mullies
Salg af en Have, lig
gende paa Rosengaarden, norden næst (o: syd tor) Niels
Persens Have og sønden næst (o : nord for) »thenn lille
byesens stredde, som løbber tiill Lønportenn«.2) Laurits
1)
C. Bruun: København II, 951. G. Norrie: Københavnske Ho
spitalsforhold; Festskrift til Prof. Jul. Petersen, p. 57.
2) K. D. I, p. 434.