![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0097.jpg)
Sjæleboderne og Lønporten.
91
og lod bygge Boder til Udlejning langs Møntergade.
Grunden strakte sig over hele Arealet fra Møntergade
til Store Brøndstræde og mellem Vognmagergade og den
ældste Vold. Da hans Enke i 1547 tilskødede sin Søn
Johan Haven ved Clare Kloster, synes der ikke at have
været anden Bebyggelse paa Grunden end Boderne nord
for Møntergade, og de fulgte ikke med i Skødet.x) Men
i 1550 har Johanne van Goch paa Sønnens Grund op
ført en Huslænge med 14 Smaalejligheder; den laa langs
med Voldgaden og naaede hverken ud til Møntergade
eller til Store Brøndstræde.
I den katolske Middelalder var det Skik, at vel
havende Borgere for deres Sjæls Salighed skænkede
Sognekirken Ejendomme, bestemte til Underhold for de
Fattige, enten som »L e jebod e r« , der udlejedes, saaledes
at Lejeindtægten blev anvendt til Fattigfolks Underhold,
eller som »S jæ leb o d e r« , der var Friboliger for fattige
Familier, som i Reglen fik hver 2 Værelser.
I den ældste Reformationstid blev denne gamle Skik
fortsat, men medens de tidligere Sjæleboder som oftest
hørte til Sognekirkens Gods, blev de nye underlagt
det i 1549 under Magistraten oprettede særlige Fattig
tilsyn. Dette bestod af 12 Tilsynsmænd, 4 fra hvert
Sogn, som valgte en Oldermand af deres Midte. Disse
12 Mænd aflagde Ed paa, »at de vilde værge de Hus
arme, som de kunde være bekendt for Gud« ; deres
Oldermand, en af Byens ansete Borgere, førte Regnska
berne og bar Ansvaret for Fordelingen af de Midler og
Goder, som Fattigvæsenet raadede over.
Der findes endnu i Raadstuearkivet opbevaret Pro
tokoller fra disse Fattigforstanderes Virksomhed, hvoraf
man kan se, at der har været et meget stort Antal
Sjæleboder spredt rund t om i Byen. Det ældste Gave
x) K. D. I, p. 407—8.