102 / 652
96
Sjæleboderne og Lønporten'.
Mullies Have laa umiddelbart norden for Albert van
Gochs Grund, paa hvilken hans Enke byggede Sjæle
boderne. 4)
Det lille Byens Stræde er altsaa det nu forsvundne
Store Brøndstræde, ikke som O.
Nielsen
antager, Lande
mærkets Forlængelse, Slippen.
Derefter omtales Lønporten ikke førend i Chri
stian IV.s Fæstningsregnskaber. En af de Bastioner,
som Kongen lod bygge, fik Navn efter Porten. Tæt syd
for denne Bastion blev der bygget en Kam eller en Dæm
ning tværs over Graven, og Lønporten blev ombygget. Disse
Arbejder udførtes i 1614—18 af Cornelius Corneliussen,
Morten Sørensen Kjøge og Niels Jacobsen .2) Allerede i
December 1611 synes Lønporten dog at have været
under Ombygning, og i 1617 blev der arbejdet paa en
Bro over Fæstningsgraven udenfor Lønporten.
I 1663 siges Gæstegaarden at ligge bag Børnehuset
ved Lønpo rten .3)
Lønporten fmdes angivet paa et i Kgl. Bibliotek
beroende Originalkort fra Christian IV.s Tid, antagelig
fra Slutningen af 1620-Aarene, der er reproduceret af
Fr. Schiøtt
i A rchitekten4), men dette Kort er ikke saa
nøjagtigt, at man derefter med Sikkerhed kunde maale
sig til Portens Beliggenhed.
Ved Udgravningen for Belysningsvæsenets nye Byg
ning lykkedes det mig imidlertid i Bygningens nordøstlige
Hjørne, tæt ved Gothersgade, at fmde Resterne af selve
Lønporten og af de granitbeklædte Facader for Broens
Landpille udenfor Porten og for Kammen over Fæst
ningsgraven.
*) K. D. I, p. 266, p. 407—08.
2) Lassen: Actst. og Doc. til Kbh.s Befæstnings Historie p. 39 ffg.
3) K. D. V, p. 141.
4) Architekten VIII, p. 517.