133 / 652
IX. Legemsstraffene og deres Fuldbyrdelse.
127
som dog ingen Støtte yder for denne Antagelse, der
heller ikke har Rimeligheden for sig. Kagstrygningen
kaldtes netop således, fordi den foretoges på den til
Kaget eller Skampælen bundne Forbryder, medens der
i Ordforbindelsen »stube af Byen« intet findes, som
minder om Kaget, og Handlingen meget vel kan tænkes
foretaget uden Hjælp af et Kag. Den nærmere Omtale
i Regnskaberne tyder da også på alt andet end O. Nielsens
Forståelse; der gores i den netop Forskel mellem, om
Udledningen af Ryen linder Sted, efter at pågældende
er stubet til Kaget, eller om Stribningen sker under selve
Udledningen af Byen. I Reces 1537 § 16 bydes da
også, at Stoddere og Tryglere, som ikke ville arbejde,
skulle forvises af Byen og, hvis de påtræffes der igen,
»stubes af Byen med Ris«. Bestemmelsen optoges i
Reces 1555 § 62, dog at der for sidstnævnte Straf sættes
»forvises af Byen med en tilborlig Straf«. Udpiskning
af Byen findes da heller ikke i København i de her
omhandlede Ar anvendt på Personer, som kun have
gjort sig skyldig i Tiggeri. En nærmere Beskrivelse af
Udpiskning af Byen i København er givet i den af O.
Nielsen1) anførte Beretning fra 1629 om den franske Ge
sandt le Hayes de Courmesvins Rejse og Ophold i Køben
havn. Der omtales i denne tre tykke og livide Skøger,
der var afklædte til Bæltestedet og bundne sammen, og
som førtes gennem Byen af en Bøddel, der piskede dem
med et Ris. De tre Kvinder er sikkert dem, som om
tales i den nedenfor meddelte Regnskabspost af 1629
25. Juni. I øvrigt forekommer Udpiskning af Byen eller
ved Byens Porte eller Udfølgning med Ris kun i nogle
enkelte Tilfælde som Straf for Hæleri, Usædelighed og
for at indfinde sig påny i Byen efter tidligere at være
blevet udvist.
x) a. St. 3, 268.