135 / 652
IX. Legemsstraffene og deres Fuldbyrdelse.
129
Portene og ved Indgangene til Torvene1). Halsjærnet
skulde nemlig i Henhold til Københavns Politivedtægt
c. 1590 § 322) jfr. Underfogdens Bekendtgørelse af 1613
8 . O k tb r.3) og kgl. Missive til Politimesteren 1695 13. Av-
gust4), anvendes på den, som gjorde sig skyldig i »For-
prang« eller opkøbte Bøndernes Varer, inden disse kom
på Torvene, for siden at udhøkre dem i Småpartier.
Endvidere fastsætter Frdg. 1647 5. Maj §§4, 6 Halsjærns-
straf for Forsømmelser med Hensyn til Gadernes Ren-
holdelse og Ab. Brev 1642 17. Maj samme Straf for storre
Borns Legen på Kirkegården ved Vor Frue Kirke i Køben
havn. Matzen5) kender da også kun Gabestokken som
Straf for Politiforseelser, og for sådanne er Straffen
sikkert straks blevet eksekveret af Stadstjænerne uden
foregående Varetægtsarrest, ligesom Bysvendene efter
Frdg. 1627 27. Marts I § 28 og Beces 1643 1. 31 uden
videre kunde sætte Folk i Gabestokken for offentlig
Sværgen og Banden og lade dem løse sig med fire
Skilling.
I Byfogedregnskaberne forekommer kun tre Gange
Udtrykket » G a b e s to k k e n « 6), medens ellers al Tid Be
nævnelsen »Halsjærn« benyttes. Mærkelig nok ses Hals
jærnet efter Regnskaberne slet ikke anvendt i de Til
fælde, for hvilke de ovenanførte Bestemmelser foreskriver
Halsjærnsstraf. Af hine Tilfælde forekommer i Regn
skaberne kun Forprang, og denne Forseelse er da al Tid
i Mindelighed blevet afgjort med Bøder. Derimod kom
Halsjærnet efter Regnskaberne hyppig til Anvendelse for
*) O. Nielsen: Københavns Historie 1, 128 jfr. Kinch: Ribe Bys
Historie 1536— 1660 S. 574.
2) Københavns Diplomatarium 2, 440.
8) Københavns Diplomat. 1, 590.
4) a. St. 7, 456.
5) Dansk Retshistorie O. R. 3, 28.
6) Se ovfr. S. 123, nedenfor under 1648 10. April, 1656 28. Decbr.