290 / 308
285
Kilde, som nærmere lignede en Cloak, end den
af Theokrit, Yirgil, Ovid og siden af saa mange
tydske Digtere saa ofte besjungne Kilde.
Det var da ogsaa knn Sagnet, der holdes i
Ære. Kilden, man viste os, var nu Byens offent
lige Vaskerplads, hvor et Selskab af smudsige
Quinder udskyllede deres Pjalter og undredes
over, at alle Fremmede lode sig føre derhen, for
at see dem vaske.
Da jeg paa den skummende Havbred havde
ihukommet Paulus, Plato og Archimedes, brød jeg
mig kun lidt om Arethusa.
Vi skulde nu ogsaa ned i Katacomberne
ved Kirken St. Giovanni.
En Munk, som saa ud ligere en Bandit end
Eremit, tog imod os og førte os, med sin Fakkel,
gjennem flere Etager, saa dybt ned, at vi hellere
vare bievne deroppe. Men da Vennerne senere
indfandt sig, fik vi større Dristighed til at gjen-
tage disse Vandringer.
Fra Syracusa gik Reisen nu nordpaa.
Det
var Regnveir, men Reisen gik nu til Danmark,
og blev hilset festligt med en Flaske af den ædle
Syracusaner. Underveis maatte vi søge Ly i en