289 / 308
284
vi det dog for Øieblikket Ryggen. Vi skulde først
til Syracusa, og der ankom vi før Solen var
gaaet ned.
Da vi nærmede os Resterne af den for
svundne By, red v i, uden endnu at vide af det,
i Hjulspor, indslidte for Aartusinder siden i de
antikke Gader. Over tre eller fire Vindelbroer
kom vi ind bag den nuværende Stads Ringmure,
men hvor jeg havde ventet at møde en Tummel
som i Palermo, fandt jeg en nedslående Stilhed
som i Pisa.
Strax ved vor Indtrædelse i det os anviste
Vertshuus, blev Ernesto forbauset af den høist
maleriske, gothiske Trappe, som fra Gaarden
førte op i en ligesaa, skjøn Svalegang, der
indtog
den ene Side af Gaardrummet.
Vi opsøgte endnu samme Aften Capuciner-
Klosteret, og næste Morgen førte en Munk os
igjennem de berømte Latomier, eller Steenbrud,
hvor engang de fangne Atheniensere have hen-
smægtet i sørgeligt Trældom, og hvor Tyrannen
Dionysius havde siddet paa Luur i den Kløft,
som nu bærer Navnet af hans Øre.
Ved en Muur, som skiller Havet fra Byen,
fandt vi, efter lang Søgen, endelig Arethusas