284 / 308
279
vilde ogsaa gjerne tegnes og fulgte derfor med
os til Girgenti og morede os underveis med sine
Elskovssange.
Her imellem Levningerne af det gamle
Agrigent udsøgte vi vor Hvileplads i det skjønne
Concordias Tempel, som i Middelalderen var
blevet indviet til St. Gregorius. Her skulde der
tegnes!
Ernesto valgte sin Plads udenfor; jeg fore
trak at sidde inde i Templet og slog mig der til
Ro , for at berige min Tegnebog med et Erin
drings-Blad.
Næsten troede jeg, at det var en Aabeu-
baring af den hellige Gregorius, da en aldrende
Geistlig kom ridende paa sit Æsel ind imellem
Pillerne.
Hans artige Hilsen gjengjeldte jeg, da han
stod af og satte sig i Græsset ved min Side.
Han begyndte Samtalen med at bemærke, at
jeg vel maatte være en Fremmed, — at jeg ikke
var en Sicilianer, kunde han jo nok høre. Maa-
ske fra Rom eller Napoli?
Jeg svarede ham, at m it Land var langt
høiere mod Nord. — «Maaske fra Milano?«
Da jeg nævnede Danimarca, gjentog han