279 / 308
274
‘
Ernesto overtog første Vagt, medens jeg gik
om i Byen for at søge efter et Kaffehuus.
Det lykkedes, jeg fandt endog en Gjest i
Kaffehuset, en smuk, gammel Mand, som paa
mine høflige Spørgsmaal angaaende Byen for
talte mig dens Historie fra Saracenernes Tider
af og til Gjengjæld fik lidt at vide om mit fjerne
Fædreland.
Ved Afskeden beklagede han, at skjøndt vi
rigtignok havde truffet paa det bedste Vertshuus
i Byen, vilde vi dog neppe faae det synderligt
godt der, og at det gjorde ham ondt, at hans
lille Huus ikke var istand til at byde os noget
Bedre.
Ved min Tilbagekomst traf jeg vore Fransk-
mænd og Romeren, som havde indhentet os og
nu fortvivlede over, ikke at kunne faae Logis,
saa mødige de vare efter Dagens Marsch.
De vilde opsøge et Kloster, hvis der var et
at finde, men vi fik dem overtalte til at dele de
maadelige Udsigter med os. I Kjøkkenet var der
dog Olie, Salt og Eddike, suur Viin og lidt Brød.
Men hvorledes skulde vi Fem faae Plads i to
slette Senge?
Jeg gjorde det Forslag, som gik igjennem,
at vi nu først skulde fortære det Maaltid, vi