283 / 308
278
kravlet om mellem disse Ruiner, fandt vi et ind
bydende Hpisæde paa et Stykke Architrav, og
der lod vi Dugen brede og Castelvetranos Viin
krydre vort Hyrde-Maaltid.
Vore Venner vare endnu ikke komne, og
der var ikke Tid til længere Venten.
Igjennem vidt udstrakte Buskadser af Myr-
ther og Oleandrer og en Farvepragt i det stærkt
duftende Blomstertæppe, som omsummedes af en
ligesaa broget Sværm af Insekter, fortsatte vi
vort langsomme Ridt, medens Nattergale fløitede
paa høire og venstre Side.
Igjennem eensformige Alleer af Aloe og
Cactus nærmede vi os Strandbredden og kom
om Aftenen til Sciacca.
Dagen efter naaede vi den, trods Navnet,
lidet lystelige By Montalegro. For at fordrive
Tiden, tog Ernesto sin Skizzebog og tegnede et
Par tyggende Børn, og neppe havde han begyndt,
tør den aabne Dør blev fyldt af nysgjerrige Til
skuere, som alle vilde tegnes. Han udvalgte en
smuk, lille Pige, og ved hver Streg puffede de
hinanden i Siden og nikkede med Beundring.
Da vore Æsler atter stode oppakkede uden
for Døren, præsenterede Mariana os en god Ven,
en ung Courer i blaa Trøie, besat med Guld
tresser, og et rødt Silkeskjerf om Livet.
Han