280 / 308
275
kunde faae, og, naar Sovetiden kom, gjøre fem
Senge af de to, og trække Lod om Pladserne.
Vi sad lidt modfaldne ved dette tarvelige
Maaltid, fordi Vinen var saa yderlig slet, og
Vandet endnu værre, da min Ven fra Kaffehuset
viste sig som en Aabenbarelse i Døraabningen,
ledsaget af en Karl, der bar en Kurv og to
store Flasker.
I en ziirlig Tale bad han Selskabet und
skylde sin Paatrængenhed. De gode Vertshuus-
Folk kunde naturligviis ikke altid være forberedte.
Han vovede derfor at tilbyde, saa godt han for-
maaede det, nogle Forfriskninger, som han fryg
tede, vi ellers maatte savne.
Hans Artigheder bleve overdøvede af vor
Jubel, som gjenspeiledes i hans Ansigt paa det
Elskværdigste.
Han udpakkede nu med en ædel Selvfølelse
de gode Sager og anbefalede os især Vinen, som
den bedste fra hans egen Mark.
Og for at vi
ret skulde kunne bedømme dens Godhed, hævede
han ud af Kurven det skjønneste Eftermaaltid af
Druer.
Trængselsmaaltidet blev i et Øieblik for
vandlet til et lystigt Bacchanale, og Glæden blev
saa støiende, at Husets Folk flokkede sig om
vort Bord for at tage Deel i det muntre Lag.
18
*