287
men da Ovnen skulde ophedes og alt Brændsel
var benyttet, maatte vi kløve Knuderne, vi havde
haft at sidde paa.
Tre Førere bleve nu sendte ud til en lille
By, M elitti, et Par Migliers Afstand, oppe i
Bjergene, for at indlede Underhandlinger an-
gaaende vor Proviantering.
Op ad Dagen kom vore Førere tilbage, og
deres Ankomst var saa støiende, at vi deraf
maatte slutte, at bragte de os end ikke Andet,
saa bragte de os dog Viin, og det viste sig ogsaa
snart, at, foruden den store Leerdunk, havde de
ogsaa overfyldt sig selv.
Foruden Vinen havde de et Par Høns, lige
ligt Salat og Risengryn. Grevens Tjener paatog
sig at lave Retterne.
Men da Riissuppen stod paa Bordet, var der
ingen Skeer. Pilastre havde itide taget Husets
eneste Ske i Besiddelse, Greven 4iavde sin i et
Etui; vi Andre maatte hjælpe os, som vi bedst
kunde: Royer, der i sin Vestelomme bar et lidet
Bæger af lakeret Læder, brugte det som Ske.
Men Ernesto, som atter var gaaet udenfor, kom
tilbage med en stor Kaalstok, hvoraf han med
Kunst udskar sig en Ske, saa smuk, at endog
Konen i Huset ved vor Afreise bad om den til
Erindring.