30 / 308
\
25
Klokken var omtrent
7
V
2
, og Kjøbenhavns Bom
bardement begyndte.
Den svage Mad. Ernst og hendes Døttre
inaatte ihast see til at komme hjem; men Capi-
tainen ved Borgerskabet kunde ikke tilbyde sin
Bistand, da Pligten kaldte ham til hans Post.
Min Broder Hans, som netop var kommen hjem
et Øieblik fra Volden, kunde ligesaalidt, Trom
merne — Alarmtrommerne! — lød igjennem Ga
derne, og de forfærdede Fruentimmer bleve for
modentligt fulgte hjem af vor Pige.
Min Moder hastede med at forsyne sin kjære
Søn med Proviant, omfavnede ham og befalede
ham Gud i Vold. Overalt var der Forvirring,
Pigerne græd og jamrede, men min Moder var
uforfærdet.
Der raabtes, at der allerede var faldet en
Bombe i Baghuset. Det var blind Alarm; den
var falden i Vimmelskaftet i Bundtmager Lie-
benbergs Gaard og havde antændt.
«Børn! — belav Jer paa, at vi maa forlade
Huset!» sagde min Moder til os.
Wilhelm og Johan havde netop indfundet
sig. Ihast fik vi Frakkerne paa og Hattene paa
Hovedet. Endeel Sølv-Spiseskeer blev fordeelt
paa os i vore Frakkelommer, og saaledes sad