29 / 308
24
Lieutenant B e c k , som vare Dagens Helte, lyk
kedes det mig aldrig at faa at see.
Dagligt hørte jeg Fortællinger om Livjæ
gernes Bedrifter i Classens Have, og om Af
tenen var jeg, i Selskab med en Bogtrykker
dreng H e n d r i k , oppe paa .de høie Tagrygge
paa Psabohusene, for at see «de s v e n s k e B o m
b e ] , s om K n a ld e d e a f i L u f t e n og i k k e
d u e d e noget»., og saaledes hengik disse kri
gerske Dage.
Eftermiddagen den 2den September var jeg
dog hjemme hos min Moder, som i Dagligstuen
var ifærd med at skjære og indsylte Snittebønner
til Proviant under Beleiringen, da vi modtog et
Besøg af Mad. Ernst fra Nyhavn og hendes
to Døttre. Der var Ingen, som endnu troede
paa nogen Fare, da det almindeligt blev sagt,
«at Bomberne ikke duede» ,
«at det var
s v e n s k e Bomber!» Nu indfandt ogsaa Capitain
G o d s k e , en gammel Ven af Huset, sig i fuld
Borger-Uniform. Han havde neppe begyndt at
tromme paa Bordet med sit «Voyez voup!», før
end han med en usædvanlig betænkelig Mine af
brød Tausheden med de Ord: «Ja, Gud veed,
hvad dette skal blive til!» Nu begyndte det at
knalde over det lave Posthuus-Tag ligeoverfor.