35 / 308
30
Man troede dette Rum sikkret ved en Mængde
Papir-Baller og Bøger, som vare lagte paa
Gulvet i Værelset ovenover; men endnu havde
man ikke nogen Forestilling om en Bombes gjen-
nembrydende Kraft.
Efter en søvnløs Nat, som tilbragtes i Angst
og Bævelse, og hvori jeg idetmindste kun tænkte
paa Muligheden af, at en Bombe i et Brag kunde
ødelægge alle disse sammenhobede Børn og Voxne,
gryede det ad Dag.
Flere Gange havde der været Brand i Gaar-
den, og endnu var den hele Gaardsplads opfyldt
af Sprøiter og af larmende Brandfolk, som vare
ifærd med at slukke.
Paa een Gang blev der en Dødsens Stilhed,
som efterfulgtes af Brag og Jammerskrig.
En
Bombe var gaaet ind i Sidehuset over alle disse
Hoveder; i Stue-Etagen sprang den, ikke langt
fra det Kammer, hvor vi laa sammenpakkede.
En gammel Tjenestepige fik begge Benene slaaede
over, og flere af Brandfolkene saaredes.
Men i
næste Øieblik toge de raske Brandfolk atter fat
med et vildt Hurra, og nu hørtes Pumperne at
gaa under Kommandoraab.
Det var den sidste Skræk i denne frygtelige
Nat.
Bombardementet sagtnede; man fortalte,
at der parlamenteredes.
Vi kom nu frem af