370 / 413
Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese 3 3 3
syrling paa Slimhinden. Virkningen udebliver, naar de perifere
Vagusender er lammede ved Atropin.
Det for Kliniken betydningsfuldeste af disse Arbejder er
E inthovens
, dels fordi det paa et bestemt Punkt retter en klog
Kritik mod den gængse Opfattelse af det bronchiale Astmaanfald,
og dels fordi
E.
paa B a sis af sine Undersøgelser fremsætter
en bestemt Astmateori. I Kliniken opfatter man som bekendt
det bronchiale Astmaanfald som Typen paa en exspiratorisk
Dyspnø. Man vil, vistnok uden Undtagelse, finde det betegnet
saaledes hos alle de Forfattere, der har beskæftiget sig dermed.
Nogle drager denne Slutning navnlig af Auscultationen, hvorved
det mest karakteristiske jo er de sonore og pibende Ronchi, der
forstærkes og forlænges under Exspirationen, hvilket giver et
paafaldende Indtryk af en besværet Exspiration. Andre slutter
dette af det under Anfaldet mærkeligt indtrukne eller indknebne
Underliv, der opfattes som Tegn paa, at de virksomste Exspi-
rationsmuskler, Bugmu sk le rne, er an spænd t til det yderste.
Imod denne Opfattelse indvender
E in thoven
imidlertid, at
det kun er tilsyneladende, at Bugmu skle rne er anspændte, men
at de i Virkeligheden slet ikke er kontraherende. Og dette
kan man efter
E.
meget let overbevise sig om, hvilket jeg ofte
har gjort, ved under et Anfald at lægge en Haand blødt paa
Patientens Underliv og derpaa bede Pt. om at give et kort
Hostestød. Man føler da pludselig mm. recti abdom. kontra
here sig til to haarde aflange Baand for straks at slappes, naar
Hostestødet er ophørt. Dette viser, forekommer det mig, sik
kert, at Patienten under Anfaldet slet ikke bruger sine Exspi-
rationsmuskler eller i hvert Fald ikke de vigtigste af disse.
Men lige saa sikkert er det, at han af alle Kræ fter an spænder
sine Inspirationsmuskler, hvilket paa blot nogenlunde magre
Individer tydeligt kan ses paa Halsen, hvor Sterno-cleido og
Scalenerne staar som spændte Strenge, medens det samtidigt
kan udperkuteres ved B a s is af Lungerne, hvor Diafragma findes
yderst lavtstaaende. Det „indtrukne“ Underliv er illusorisk,
fremkommer kun derved, at B ry stk assen under den forcerede
Inspiration hvæ lves saa stærkt frem, at Underlivet forekommer
affladet eller indtrukket.
Det karakteristiske ved Respirationen under det bronchial-
astmatiske Anfald er altsaa den forcerede Anspændelse af In
spirationsmusklerne, som kun delvis slappes under Exspira-