Previous Page  375 / 413 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 375 / 413 Next Page
Page Background

3 3 8

Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese

Imidlertid har disse experimentelle Arbejder, som fra Klini-

kens Side ikke mødte nogen indgaaende Kritik, sikkert bidraget

til de følgende Aars stærke Interesse for det nervøse Moment

ved Astmaanfaldene. Og denne Interesse blev, som naturligt

er, i høj Grad fremmet ved

Langley, L ew andow sky

og

Borut-

teaus

bekendte Undersøgelser over det sympatiske og autonome

Nervesystem ; og helt aktuelt blev Spø rg sma ale t om Nerve­

systemets Indflydelse paa de astmatiske Anfald, efter at

Brodie

og

D ixon

samt

Roy

og

Brown

havde paavist, at Bronchial-

muskulaturen baade har en autonom og en sympatisk Inner-

vation, der henholdsvis fremkalder Konstriktion og Dilatation

af Bronchioli. Dette medførte, at da

v. Noorden

og hans

Elever, særlig

Eppinger

og

Hess,

fremkom med Læ ren om

Vagotonien, saa kom Astmatikerne helt selvfølgelig indenfor

denne Kategori. Astmaanfaldet blev da opfattet som et vago-

tonisk Anfald, der medførte Kontraktion af den vagisk inner-

verede Muskulatur i de fineste Bronchier og dermed Resp ira­

tionshindring.

Læren om Vagotonien fik imidlertid hurtig efter sin F rem ­

komst et væsentlig Corrigens ved et betydningsfuldt Arbejde af

Petrén

og

Thorling1),

hvori disse reagerer mod den stæ rke og

formentlig ikke helt berettigede Skematisering hos

Eppinger

og

Hess.

Efter

E.

og

H.

er en Vagotoniker navnlig karakteriseret

derved, at han viser en abnorm stæ rk Reaktion overfor det

vaguslammende Middel Atropin og overfor det vagusirriterende

Middel Pilokarpin, medens en Sympaticotoniker u dmæ rk e r sig

ved at vise en stærk Reaktion overfor Adrenalin, der som be­

kendt irriterer Sympaticus.

Petrén

og

Thorling

fandt nu imidlertid hyppigt et Misforhold

mellem Atropin- og Pilokarpinvirkningen, og navnlig fandt de

ofte hos samme Individ baade en udtalt Pilokarpinvirkning og

en udtalt Adrenalinvirkning, altsaa samtidig en stæ rk Vagus-

virkning og en stærk Sympaticusvirkning. De mener derfor —

og med Rette forekommer det mig — at kunne slutte, at mange

Tilfælde af saakaldt Vagotoni i Virkeligheden kun sky ld es en

abnorm Irritabilitet af N. vagus, som altsaa godt kan findes

samtidig med en abnorm Irritabilitet af det sympatiske System.

Og disse Forf. fremstiller Sagen klart, naar de siger, at en

‘) Zeitschr. f. klin. Med. Bd 73 1911.