373 / 413
3 3 6
Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese
veje (pharynx, larynx, trachea og muligvis Bronchier af første
Orden).
Hvorvidt man bør fastholde Udtrykket „ex sp ira to risk Dysp
n o e “ er vel herefter noget tvivlsomt. Enhver Dy spno e er, naar
der bortses fra Hoste eller hostelignende Anfald,
inspiraiorisk
,
idet det er Inspirationen, der aktivt forstærkes. Den forstær
kede Exspiration fremkommer sekundært, derved at den dybere
Inspiration forøger den elastiske Kraft i Tho raxvæ g g en , der
er Exspirationens primus motor. E r man først klar herover,
bliver det naturligst, i Stedet for Ud trykkene in- eller exspira
torisk Dyspnoe, at anvende Betegnelsen Dyspnoe med blokeret
In- eller Exspiration.
E inthovens
Paavisning af, at Exspirationen er passiv under
Astmaanfaldet, hjæ lper saaledes til, at man kan naa en videre
gaaende Forstaaelse af dettes Mekanisme. Men
E.
nøjes ikke
med at kritisere Klinikerne paa dette Punkt, han forsøger
ogsaa at opbygge en hel Astmateori til B ru g for Kliniken.
I en Række smukke Forsøg lykkedes det ham ved elektrisk
Irritation af den overskaarne N e r vu s vagus experimentelt at
fremkalde Lungeudvidning. Denne fremkommer sekundært,
nemlig paa Grund af den ved Vagusirritationen foraarsagede
Bronchospasme. Imidlertid var denne B ro n c h o sp a sm e altid
yderst kortvarig; det var som om Nerven eller Bronchial-
muskulaturen meget hurtigt trættedes for dette Irritament, saa
hurtig, at et Astmaanfald af blot nogenlunde Varighed ikke
kunde forklares ved simpel Vagusirritation.
E.
prøvede sig
saa frem med andre Irritamenter, og det viste sig da, at
naar han satte 3,6 °/0 Kulsyre til Inspirationsluften, saa ved
varede B ronchospasmen meget længere, og den kunde forøvrigt
ogsaa fremkaldes alene ved en noget stæ rk ere Tilsætning af
Kulsyre. Dette gav da
E.
Ideen til hans Astmateori, der kort
gaar ud paa, at en eller anden tilfældig og forbigaaende Vagus
irritation frembringer en Bron chosp asme . Denne foraarsager
saa en Kulsyreretention i Alveolerne, som atter bliver Aarsag
til, at Bronchospasmen holder sig. Der skulde med andre Ord
fremkomme en circulus vitiosus.
Denne Virkning af stærkere Kulsyreblandinger bekræftes
iøvrigt senere af de udmæ rked e Experimentelfysiologer
Brodie
& D ixon
samt
Weber,
der dog kun syn e s at have foretaget
enkelte Forsøg herover. Men hvor ingeniøs denne Teori end