371 / 413
3 3 4
Nogle Spørgsmaal vedrørende den bronchiale Astmas Patogenese
tionen. Og det kan vel derfor ikke an ses som et helt betegnende
eller et lykkeligt Udtryk, at kalde en saadan Dy spno e for en
exspiratorisk Dyspnoe. Delvis berettiget bliver denne Beteg
nelse kun, hvis det kan paavises, at der til G rund for Dysp-
noen ligger en Hindring, der særlig virker under Exspirationen.
At dette virkelig er Tilfældet har allerede
B ierm er1)
for
modet, idet han gjorde opmæ rk som paa, at en diffus Lidelse i
de finere Bronchier, som forsnævrer d isse s Lumen , i særlig
G rad maa kompromitere Exspirationen, fordi det udvendige
T ryk paa den eftergivelige B ronch io lvæg under Exspirations-
fasen forøges, saaledes at Væggene trykke s sammen . Under
Inspirationen formindskes dette T ryk , hvorved Lumen kan tæn
kes forøget. Det, som Patienten opnaar ved An spænde lse af sine
Inspirationsmuskler, bliver da, at han holder sine Bronchioler
aabne, og en Opfordring til ham til at ex sp ire re aktivt (med An
vendelse af Exspirationsmusklerne) vil formentlig væ re unyttig,
fordi den stærke T rykforøgelse ved
a k tiv
Ex spiration vil virke paa
udvendig Side af Bronchiolerne og bidrage til at blokere disse.
At der nu virkelig under Astmaanfald findes en saadan
Blokering af Exspirationen kan man vise ved at maale det
T ryk, Patienten kan frembringe i sine øverste Luftveje under
forceret Exspiration efter kraftigst mulig Inspiration. Dette For
søg, som er saa let at udføre, at de fleste allerede ved 2. el. 3.
Exspirationsforsøg naar op paa det for vedkommend e maximale
Tryk, udføres paa den Maade, at Forsøgsindividet, efter stær
kest mulig Inspiration, med Anvendelse a f al sin Muskelkraft
aander ind i et kort Rør, der ender i et Kviksølvsmanometer.
En Forudsætning for dette Forsøg er, at Patienten først kan
p ræstere en maximal Inspiration; men i denne H en seend e er
der under Astmaanfald ingen Vanskelighed, hvad den hvælvede
Tho rax og det lavtststaaende Diafragma viser. Endvidere for
udsætter det, at Individet kan anvendes 5 —6 S ek . paa E x sp i
rationen, hvad i Reglen ikke er Tilfældet under
svære
Anfald,
medens det under
lettere
Anfald ofte lader sig gøre.
Exspirationstryk ved total Respirationshindring
J. E. (73 Kilo)
P. J. (73 Kilo)
C. A. (93 Kilo)
Sund M and
A stm apt. udenfor Anfald A stm apt. u n d er Anfald
1. Forsøg -p 113 mm . Hg.
-)- 95 mm. Hg.
-p 70 mm . Hg.
2. Forsøg
-p
188 mm . Hg.
-p 120 mm . Hg.
-j- 75 mm . Hg.
h 1. c.