94 / 722
80
Else Margrete Kjerrumgaard-Jørgensen
har altid været godt Stof i Pressen, og naar det saa oven
i Købet var Damerne, det drejede sig om!
Damerne kørte sædvanligvis i, hvad man betegnede
som „et smagfuldt Promenadekostume“.104 Et saadant
Kostumes Nederdel var lang, og ikke alle Damecyklers
Stel var lige godt egnet til at give Plads for de lange og
solide Kjoler og Skørter. I alle Anvisninger paa at lære
at køre tilraades det da ogsaa at sørge for, at Kjolen
falder ens paa begge Sider, saa snart man har sat sig op
paa Cyklen.105 Fra Paris hørte man ganske vist om, at
man der saa „smaa Kokotter med korte Skjorter“106 paa
Cykel, men de danske cyklende Damer veg i hvert Fald
i Begyndelsen med Hensyn til Kjolens Længde ikke en
Tomme fra Moden og det passende.
Klubben Cyclistens Damer blev i Marts 1891 enige om
en Slags K lubuniform, der blev beskrevet saaledes: „en
Dragt af mellemgraat Stof, glat engelsk Nederdel med
bred læget Bagbrede, som kan falde omkring Sadlen og
hertil et langt, rundt Skjødeliv med Læderbælte og en
Baret. Kjolen maa staa ^ — 1 Kvarter fra Jorden og ikke
være over 14 Kvarter bred“.107 Og saadan saa de fleste
ud.
Men naar saa Kjolen endelig var anbragt rigtigt og
faldt i smukke Folder til begge Sider, kom den næste
Vanskelighed, at faa K jolen til at blive, hvor den skulde
være, en meget vigtig Ting, for hvis den blæste op, var
det katastrofalt; til Syne kom da lidt af den cyklende
Dames Ben og i værste Tilfælde det nederste af et Buk se
ben.108 Man prøvede alt for at holde Kjolen nede, smaa
104) Ct. 1891.362.1 (Nr. 73).
los) F. Eks. Ct. 1891.71.1.
106
) Ct. 1891.338.1 (Nr. 71).
id ) Ct. 1891.419.1 (Nr. 47).
i° 8) C. 1897.182.2. —- Haandvserk i Hjemmet, 1906, S. 86.