89 / 722
Københavnsk Cyklisme 1890— 1900
75
benhavnske Damer nu virkelig tog den store Beslutning
at begynde at cykle. Sommeren 1890 havde set faa, me
get faa, cyklende Damer, og saa godt som kun Tricyk-
lister.92 Navnlig Klubben Cyclisten, som havde nedsat
Medlemskontingent for Damer, kunde prale med et Par
kvindelige Medlemmer, der deltog flittigt i Klubturene
og endda blev ved med at cykle Vinteren igennem .93
D.B.C. og andre Gykleklubber optog nu ogsaa Damer som
Medlemmer, og fra Foraaret 1891 gik et nogenlunde stort
Antal Damer ind i Klubberne, mens dog en endnu større
Mængde hørte til de saakaldte „vilde“ Cyklister, der ikke
var i nogen Forening.
En særlig Begivenhed i Foraaret 1891 gav Damernes
Cykling et godt Skub fremad, skønt det modsatte egent
lig var Hensigten; det var en Avis-Diskussion, som
kaldte gode Fortalere for Cykelkørslen frem og opmun
trede de ængstelige.
En af „Politiken“s Læsere, „En Onkel“, skrev med
Overskriften „En Epidem i“ et gnavent Indlæg om „Bi-
cyk leuvæsenet“, udtalte sin store Forargelse over de
grimme og tyndbenede Cyklister, samt sluttede sit Brev
med denne Salut: „Toppunktet af Galskab er det nu, at
vore Sportsdamer, der hidindtil har holdt sig til Tri-
cyklen, i disse Dage viser sig paa Gaderne ridende den
lille hæslige
tohjulede Safety,
paa hvilket Instrument de,
humplende hen over Brostenene, udelukkende er optagne
af Skørterne og de rebelske Ben. Naar disse Damer ikke
har fornødent Mod til at vise sig i Herrebenklæder, saa
maa de virkelig opgive et Befordringsmiddel, der umu
liggør en Dames Dragt. Eller ogsaa bør de som andre
Ofre for en Epidemi henvises til et ubeboet Sted“. —
92) Ingem an-P etersen: Cyclesport, 1891, S. 113— 19.
93) Ct. 1890.50.1, 162.2, 207.1, 1891.305.1 (Nr. 35), 311.2 (Nr. 36),
372.2 (Nr. 43). — Cyclistens Program 22. Maj 1893, S. 10.